Kenneth’s Weblog

Vinteren er over os i stor stil og netop idag har det fået mig til at værdsætte, at hastighed i sandhed er relativ.

Fx,

Transport til arbejde i bil under normale omstændigheder = 14 minutter

Transport til arbejde i bil med tillæg i tid til isskrabning = 20-27 minutter

og endelig

Transport hjem fra arbejde i bil under snestorm = 57 minutter

:D

Lige siden jeg var på lederkursus tilbage i Oktober 2009 har jeg tænkt en del over den personlighedstest jeg fik i den sammenhæng, og ikke mindst da den rigtigt gode gennemgang og analyse af den jeg havde sammen med en coach.

Der var mange rigtigt gode ting i det, men noget af det jeg bed rigtigt meget var den bedste forklaring jeg har hørt på introverte og ekstroverte personlighedstyper. Hvor ekstroverte får pumpet deres eget energiniveau op af at “være på” og være sammen med andre, så får introverte deres energiniveau afladet af de selv samme ting.

Jeg er selv i udpræget grad introvert – jeg har så længe tilbage jeg kan huske altid lige haft behov for, at være mig selv lidt når jeg kom hjem fra at være sammen med mange mennesker – hvad enten det var børnehave, skole eller endda en fest. Jeg talte med min mor om det under min uddannelse hvor de personlighedsbegreber for første gang dukkede op i min bevidsthed og hun sagde jeg helt fra jeg var lille også lige havde brug for det “lille slip” når jeg kom hjem – der skulle noget “alene tid” til for, at blive mig selv igen.

Dermed ikke sagt jeg ikke kan være sammen med mennesker eller endda nyder det, men jeg kan da godt mærke at jeg nogle dage bare er drænet når jeg kommer hjem fra arbejde, hvor jeg jo har fået en rolle der i høj grad handler om at være på, lede medarbejdere, tale med samarbejdspartnere og så videre.
Jeg synes faktisk det er en rigtig interessant udfordring både menneskeligt og fagligt at skulle agere i den rolle der i den grad skøjter på en flade hvor jeg bliver “presset” men samtidigt også har masser at byde på da jeg paradoksalt nok har glimrende “menneskehåndterings” egenskaber.

Bare lige en lille tanke her ud på aftenen.

Jeg har anskaffet min en iRobot Roomba – det er jo dog helt fantastisk – to gange om ugen suser den ud fra dens faste holdeplads under en af mine reoler og støvsuger dagligestue + kontor – og når jeg synes det trænger, så dumper jeg den i de øvrige rum og lader den suse rundt der også.

Robot støvsugere – det er bare for fedt – nu mangler jeg bare en dims der kan vaske gulvet også :D

Just hjemvendt fra Avatar 3D på det store lærred kan jeg kun sige dette: Har du ikke allerede indløst billet til 3D oplevelsen så gør det nu! Har du gjort det, hvorfor er du så ikke på vej til at se den igen? :D

Det er ikke ofte en film kan leve op til hypen og hysteriet – men jeg giver de positive stemmer ret. Avatar er ikke en film oplevelse – det er slet og ret en oplevelse for sanserne. Og ikke nok med det – den her film rejser barren for hvad den storslåede oplevelse i biografen er og giver i den grad baghjul til George Lucas’ brug af CGI – noget der faktisk nu bare virker primitiv og uinspireret.

Der er ingen tvivl om, at Avatar er James Camerons Magnum Opus – sådan!

Der ER nu ikke meget der slår et helt nyt år – godt nok ER der blevet brugt 2 dage hvor der mest er blevet stenet og slappet af, men alligevel, 363 helt nye dage hvor alt kan ske og alle gode og nye ting lægger åbne.

Det ER da fantastisk :)

Ja den er god nok – nu skal der snart vinkes farvel til 2009.

Alt i alt vil jeg sige det var et år der bød på flere udfordringer af den hårde slags end jeg lige havde forventet og nogle af de udfordringer tog det også længere tid end forventet at få styr på. Det har dog hovedsageligt været på arbejdet de uventede udfordringer har været – på hjemmefronten har det været same old same old med de ting der aldrig synes at virke :)

Men jeg ser frem til et 2010 med nye oplevelser i vente – inden da er der dog lige et nytår der skal fejres og da det er mig der afholder iår, så har jeg haft travlt med planlægning af indkøb og hjemslæbning af samme de sidste par dage. Godt jeg fik en hob nye kogebøger i julegave så der var lidt ekstra inspiration at trække på.

Jeg håber alle har fået det ud af 2009 de skulle – nu venter et nyt og åbent år forude, så sørg nu for at få et godt greb på det fra starten og pres det for alt hvad du kan; det er ikke til at vide hvor længe man har chancen :)

Glædelig jul til alle der måtte læse med – håber I får en god tid med venner, familie og folk I holder af omkring jer :)

Og nok klager mange over, at de ikke kan overskue gaver og stress og jag – men kunsten er at afstemme forventningerne med noget alle kan leve op til, både du selv og andre – og kun gøre det der giver mening :)

Galskab er der nok af i verden – husk at der ingen grund er til, at det skal være i det nære også.

Så det der dating post-30 – det har jeg efterhånden nævnt et par gange – og jeg synes bare det bliver mere og mere mærkværdigt.

Faktisk tror jeg der er en eller anden logik eller et sæt spilleregler som jeg ikke ved hvor jeg skal få henne – og så længe man ikke har det, så har man ikke en snebolds chance i helvede for at deltage.

Som nævnt andetsteds så er der hele børn-børn-børn fraktionen, hvilket i bund og grund får mig til, at forlade fartøjet mens det er i bevægelse, lige med det samme.

Fraktionen der har børn er lidt mindre sprængfarlig – dog kan det være lidt af en udfordring hvis børnene er så meget nummer et, at der faktisk ikke er plads til andre. Dermed ikke sagt, at børnene ikke er vigtige og guldklumpsagtige, men det kan være svært at se hvor man(d) kan passe ind henne når børnene står på alle tre sejrspladser.

De seneste måneder har en ny fraktion dog tegnet sig lidt tydligere – det er dem der bare gerne vil tage det stille og roligt og se hvor det fører hen. Det har jeg så igen igår fundet ud af er kodesnak for “jeg vil ikke forpligte mig” og på samme måde som mænd der ikke vil forpligte sig slår de totalt bak når man forsigtigt prøver at finde ud af hvad der rør sig og gemmer sig bare floskler som “aj det går galt for hurtigt – det kan jeg slet ikke” eller “jeg er nødt til at passe på mig selv og lytte til mine behov” før de forsvinder mod horisonten.

Jamen hvordan skal man kunne “vinde” når jeg ikke engang kan få lov at spille … og se nu der! jeg bruger sportsmetaforer – det er godt nok skidt *suk*
Men alvorligt talt – jeg synes godt nok det er svært at komme ind i kampen her – og guderne skal vide jeg har forsøgt. Det når jo efterhånden det punkt hvor jeg ikke “tør” tale om det når jeg støder på nogen der er lovende af frygt for, at det skule jinxe det på en eller anden vis.

Godt så – igår troede jeg, at jeg havde overanstrengt mig til træning dagen før da jeg pludselig fik nogle intense smerter i maveregionen der fuldstændigt føltes som om mine muskler forsøgte at trække sig uendeligt sammen og senere spredte det sig til den nedre ryg – jeg havde godt nok prøvet nogle nye hårde øvelser men jeg havde da ikke regnet med, at det ville give det resultat.
Det undrede mig det kom så sent som det gjorde men i grunden var 99,9% af min tankekapacitet afsat til FUUUUUUUKDETGØRONDT!!! tanker så der var ikke lige så meget analyse kapacitet tilbage.

Jeg åd nogle panodil for, at få lidt hjælp til afslapningen og tænkte jeg jo bare måtte passe bedre på mens jeg forsøgte, at slappe af og ikke gøre det værre ved at spænde alle steder. Jeg kan ikke errindre hvornår noget sidst har gjort så ondt at jeg blev stakåndet og intens koldsved – faktisk blev det så slemt, at jeg tænkte jeg bare måtte have noget fast mod ryggen så jeg lagde mig ned på gulvet og jeg tror faktisk jeg havde et blackout.

Det tog vel en 3-4 timer før jeg fungerede normalt igen og så forsvandt smerterne stille og roligt, hvilket ligesom udelukkede efterveer fra træning.
Lidt googling og en formodning om hvad det kunne være får mig til at tro, at jeg havde den noget delte fornøjelse af en gang nyresten –  havde jeg haft en anelse ville jeg have fået fat i noget smertestillende, men jeg kan afsløre, at det skidt gør ondt så alt ræsonnement ophører.

Jeg er sgu nok bare ved at blive gammel og reparationsmoden :D

Ploppe forbi Oakley’s (min yndlings pusher af solbriller og nej bare fordi jeg har fire par fra dem har jeg ikke nok) website når de helt uden varsel pludselig har lavet en ny sending af den Pit Boss brille de ellers SAGDE kun ville være tilgængelig i et meget begrænset oplag. Og efter Matte Black & Titanium modellen blev udsolgt, så kunne jeg trække vejret igen.

Men nu er den altså tilbage og jeg vil ha’ den brille så hårdt, at jeg kan høre plastik kortene rasle i min tegnebog – men selv med den ultra lave dollar kurs, så er det stadigvæk i det forkerte nabolag af 3000 kr. Men de er såååååååå feeeeeeeeeeede *suk*