Jeg har alle dage været glad for såvel bøger som tegneserier – faktisk var tegneserierne noget af det der hjalp mig til, at blive bedre til, at læse i min yngre dage hvor jeg havde lidt problemer med den måde bogstaverne vendte på; det ugentlige Anders And & Co stimulerede læselysten og billederne drev foretagenet. Jeg tror tegneserier appellerer til børn (såvel som barnlige sjæle i alle aldre) fordi det visuelle indtryk understøtter den forholdsvist abstrakte verden det trods alt er, at skabe sine egne billeder udfra bogstav efter bogstav samlet på side efter side og omsluttet af en indbinding.

Nåmenaltså! Det jeg ville frem til var jo sådan set, at barndommen havde sine favoritter og blandt dem var fænomenet kaldet “Fætter Folket” på dansk, der var en herlig bunke væsener formet som firkanter, cirkler og diverse andre geometriske elementer. Hvert medlem af Fætter Folket var nærmest arketyper da de besad en primær kvalitet der udgjorde deres identitet og væsen. Fx var Fætter Stærk overmenneskelig stærk men havde problemer med, at han altid ødelagde alting fordi han var så stærk. Fætter Bumle var evig og altid udsat for uheld og gik gennem livet indhyllet i bandager. Fætter Sløv var umådeligt sløv og ugidelig og levede i et helt andet tempo end alle andre. Og så videre.
Jeg stiftede først bekendtskab med dem gennem et lille hæfte med tilhørende lydbånd (meeeeeget populært i min barndom) og senere deres små bøger samt herlige gummi-figurer af de små fætre.
Deres fortællinger var små sjove fabler, der i grunden nok var både moralsk opbyggelige og alting :)

Mr Men

Af en eller anden grund forsvandt de så også pludselig igen – måske et fantasi-folk med geometrisk fremtoning ikke var noget der faldt i god jord i de danske barneværelser? Jeg havde faktisk næsten fortrængt dem da jeg for nogle år siden så en tegnefilm med dem på BBC Prime.

På engelsk hedder de “Mr Men“, er meget mere populære end de åbenbart nogensinde blev herhjemme og blev opfundet af den britiske forfatter Roger Hargreaves. På verdensplan har de små gutters boglige firnurligheder solgt langt over 100 millioner eksemplarer.
Jeg synes virkelig det er en skam de ikke rigtigt forefindes på dansk mere – det var sjove og fantasifulde historier – og ikke knyttet op på deciderede produkter sådan som DragonBall og andre Manga-relaterede produkter der bliver spyet ud til de små poder. Det var bare ren og skær sjov på den gode måde der får latteren til at boble frem i maven.

Heldigvis er mit indre barn jo i live og har det godt, og jeg overvejer KRAFTIGT om ikke jeg skulle investere i den 46-bogs box med ALLE Mr Men historierne som jeg har set hos Play.com? :D

Hvem ved – det kan være jeg en dag selv får nogle små kopier af mig selv og de skal vel også lære, at læse på et tidspunkt? … ikke at det er sikkert, at de overhovedet får adgang til mine specielle nostalgiske bøger som fx Alien and Possum eller mine Maurice Sendak eller Mercer Mayer perler :D

57 svar til “Blast from the past: Mr Men”
  1. DET LYDBÅND HAVDE JEG OGSÅ!!!!! Og jeg er SÅ glad for at læse det her indlæg, for jeg begyndte efterhånden at tro, at minderne om fætter-folket udelukkende var et udslag af min obskure fantasi! INGEN jeg kender har hørt om dem! NEJ, hvor jeg elskede dem! De var så frække og vilde og sjove. Især den der historie med alle de der pølser der kommer ud over hele byen! Gad vide om min mor stadig opbevarer det bånd? Jeg tror ikke, jeg kan føle det samme for dem på engelsk.

  2. Okay, nu er jeg jo på arbejde, og et hurtigt opslag på forfatteren i vores interne søgemaskiner viser, at Danmarks Pædagogiske Bibliotek har alle Mr. Men OG Fætter-bøgerne. Dvs. på både engelsk og dansk. Men kun til brug på læsesalen. Så vidt jeg kan se, findes de ikke til udlån noget sted i Danmark, men vi kan jo altid lave en SKAF-ordre, og bestille hjem fra udlandet. Så vidt jeg kan se, kan man ikke se/høre/låne lydbåndet nogen steder i Danmark. Det er virkelig en skam. Men måske sker der det samme som med Barbapapa figurerne – alle os der husker dem som børn er ved at være i forældre-generationen nu, og vi vil have, det vi husker fra vores egen lykkelige barndom. Og derfor er der nu igen Barbapapa overalt.

  3. Kenneth siger:

    Jamen jeg er da glad for at kunne sprede glæde – der er jo undersøgelser der viser, at ting fra “gamle” tider netop dukker op igen fordi den og den generation nu er vokset op, har fået penge mellem hænderne og efterspørger de gode ting de husker fra deres barndom – jeg nævner i flæng Barpapapa, Mummitrolde, GI Joe og meget andet.

    Apropos lydbåndet så havde mit “oh ve oh skræk” sangen på sig som betjenten der prøvede, at udrede alle problemerne Fætrene skabte sang – jeg nynnede den i DAGEVIS når jeg havde hørt lydbåndet.

    I øvrigt skammeligt, at have alle Mr Men og Fætter bøgerne og så ikke låne dem ud. Det er næsten lige så slemt som da EU (EF dengang) havde smørbjerge og ikke tillod folk, at glide ned af dem :D

  4. Jeg troede også, at jeg var Danmarks eneste Mr. Men og Fætterfolksfan. Hvor skønt at finde artsfæller. Jeg har også spurgt på biblioteket efter Mr. Men-bøgerne og fået samme resultat som Julie. Vi må være mere end tre artsfæller. Hvis vi nu opfordrer alle Mr.Men, Fætterfolket, Little Miss-Fans til at stå sammen, så kan det jo være, at vi kan få et forlag til at genudgive serierne i Danmark. Jeg ville heller ikke have noget imod, hvis man kunne købe de små figurer, seriernes lydbøger, andet merchandise, dvd’er med tv-serien om Mr. Men og diverse musikalbums, der også blev udgivet dengang Mr. Men var nye. Jeg husker fra et ophold i England, at der dengang fandtes sådan et skønt kassettebån med Mr. Men sange. Det kunne jeg godt tænke mig at have også.
    Mr. Men Fans – kæft op, så vi får vores venner igen. Forlag: tag jer sammen og se at få udgivet hele molevitten – please

  5. PS: Skriv i det mindste en kommentar her. Det kan jo være at en forlægger læser den. ;-)

  6. Kenneth siger:

    Der er tydeligvis en hel undergrunds bevægelse for “Bring Back Mr Men” der bare venter på at ske :D

  7. Helt sikkert vi må have fætterfolket tilbage til danmark. Jeg har båndet skide sjovt og min datter på 4 elsker det også. Har en engelsk video, som hun også synes er sjov. Synes det er irreterende at bøgerne ikke fås i Dk.
    Jeg opfordrer alle til at skrive til forlagene om at lade bøgerne komme på dansk igen. jeg troede kun at der var lavet 1 eller 2 på dansk.
    Der findes jo ca 20 på engelsk.

  8. Kenneth siger:

    Der findes faktisk 46 bøger på engelsk med “Fætter folket” – jvf de sidste 4 linjer i mit bloggeri – plus de bøger der er med “Little Miss” der er i samme serie, bare rettet mod piger :)

  9. Det er godt nok mange. Man bør nok købe nogle af dem….
    Jeg læste en del af dem da jeg var au-pair i england for snart 13 år siden.

  10. Godt jeg læste dette indlæg. Er i gang med at lave pub-quiz og ville have spurgt om Mr Men(eller Fætter Folket) fordi jeg troede alle havde hørt om dem. Jeg blev født og opvokset i England og TV serien med Mr Men var i min mening et af børne tv’s højdepunkter. Ham der lagde stemme til alle Mr Men var den geniale Arthur Lowe fra den meget populær Britiske tv komedie Dads Army. P.g.a. ham kan jeg stadig se en enkelt episode på dvd og små grin på den måde han fortæller om Mr Messy’s dårlig bordskik! Jeg synes de skal bruges til engelsk undervisning i de danske skole – så får I nogen glade og dygtige børn. Bestil endelig Mr Men på DVD og se dem når man er i dårligt humør.

  11. Hej fætterfolk artsfæller. Er der ikke nogen af jer med danske fætterbøger på lager, som lige kan fortælle mig, hvilket forlag, der i sin tid udgav dem i Danmark. Hvis forlaget ellers findes endnu er det jo oplagt at sende dem en skrivelse og forlange alle bøgerne genoptrykt på dansk – og også gerne på engelsk. Jeg er enig med Paul: Mr. Men og Little Miss-serien vil være geniale at bruge i engelskundervisningen i skolerne. Især nu, hvor man åbenbart vil lære de små engelsk allerede i 3. klasse. Jeg har en niece, der netop er begyndt i 3. klasse og er noget usikker på det med at skulle have engelsktimer. Jeg ville med største fornøjelse hjælpe hende igang via Mr. og Miss bøgerne. Hvem har forlagsnavnet. Jeg skal nok skrive til det

  12. Kenneth siger:

    Rent popularitets-mæssigt må det her vist være mit bedste bloggeri nogensinde :D

    @Paul: Ja desværre har Mr Men a.k.a. Fætter Folket ikke helt opnået samme popularitet herhjemme – men måske det var noget der kunne arbejdes på. Undervisning var da en ret god ide, at bruge det til – det er sjove historier med sjove små skabninger og den slags gør da indlæringen en hel del nemmere.

    @Anne: Jeg har desværre ikke kunnet finde min bog med dem, men jeg vil næsten gætte på, at det var været Gyldendal eller Lademann når det var tilbage i 80erne – eller måske Carlsen. De engelske bøger kan jo da i hvert fald i rigt mål købes hjem fra udlandet, så der er ikke noget problem der :)

  13. Så. Nu er jeg gået i aktion for at få fætterfolket tilbage til folket. Jeg har skrevet til Danmarks Pædagogiske Universitet, DPB, med flere forespørgsler om sagen. Blandt andet, om DBP ikke nok kunne tænke sig at gå med i aktionen og få nogen til at genudgive fætterfolksserien.
    Jeg har henvist til fætterfolkets fanside her :-)
    Kender I flere fætterfans, så bed dem da lige om at melde sig under fætterfanen her. Jo flere des bedre – vil jeg tro. Håber DPB kan hjælpe os

  14. Hej fætterfolkfans.
    Jeg har fået nedenstående svar fra Danmarks Pædagogiske Bibliotek.
    Jeg har nu fulgt opfordringen og kontaktet Serieforlaget (Egmonts børnebogs- og tegneserieforlag i Danmark) og bedt om at få fætterfolk og Little Miss bøgerne udgivet på dansk.
    Men flere om ønsket er vel bedre end én, så jeg foreslår, at I her på siden, og de fætterfans I kender, skriver til Serieforlaget med samme opfordring.
    Jeg har lige sendt mailen, så jeg ved ikke, om den er havnet hos rette person endnu, men jeg bar brugt mailadressen:
    redaktion@serieforlaget.dk

    Og her er svaret fra DPB

    Tak for din henvendelse. Ja, jeg kan se at vi tilsyneladende er det eneste bibliotek i landet der har børnebogsserien på dansk
    Vi køber alle børnebøger som udkommer i Danmark og de er kun til brug på læsesal, idet det er en samling forbeholdt
    studerende og forskere.
    Bøgerne blev i Danmark udgivet af forlaget Novator i Hørsholm. Det ser ikke ud til at forlaget eksisterer mere,
    det findes i alt fald ikke i forlagsvejviseren eller Google.
    De engelske udgaver er fra Egmont-forlaget i London og de har genudgivet serien.
    Du kan evt. kontakte Egmontforlaget i Danmark og opfordre dem til at genudgive serien, ellers er der ikke andet at gøre end at holde
    øje med antikvariaterne.
    Venlig hilsen
    Marie Frederiksen
    Bibliotekar/Librarian
    Webmaster
    Center for Børnelitteratur/Centre for Children’s Literature
    Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Danish School of Education, University of Aahus
    Tuborgvej 164
    DK-2400 København NV/Copenhagen NV

  15. Kenneth siger:

    Ah – så Egmont er involveret i det på et eller andet niveau – jeg kan jo ikke andet end tro, at der må være et marked for de bøger – de er sjove, finurlige og fulde af spilopper – lige noget for børn og barnlige sjæle i alle aldre.

  16. Christine siger:

    Hej Kenneth
    Du har lige reddet min dag – intet mindre!
    Jeg har i flere uger fablet om “de der figurer, som var i farver og runde og firkantede, ja i ved nok de der tegnede” – og folk har bare gloet åndssvagt på mig..
    I går fortæller min mand så, at “nå ja, de hed da noget med fætter..” – Hurtig google og jeg endte her på din blog :o)
    Mange mange tak for at du nu har bevist for alle, at jeg trods alt ikke er helt tosset hehe..

  17. Kenneth siger:

    @Christine: Du må hellere få skrevet siden ud så du kan fremvise den som bevis på din nyfunde ikke-tossethed så :D
    Og det glæder mig da, at kunne hjælpe – jeg havde også selv et mindre blackout mht hvad de hed og hvordan de var men heldigvis blev jeg mindet om dem af tilfældighedernes vej og med BBC’s hjælp.

  18. Michael siger:

    “Det så´n en sløv dag i dag”
    “PANIIIKSEN!!”
    Hej Alle!
    Jeg leder med lys og lygte efter det lydbånd!!
    Har en kasse på loftet hos mine forældre..og måske det ligger der!??Er helt sikker på at det er gemt et sted!!
    Men hvis nogen finder det før mig, så sig endelig til!!
    Min Mail er greenmause@hotmail.com
    På forhån mange tak!

  19. Kenneth siger:

    Lige præcist det bånd jeg havde – men det er desværre forsvundet i tidernes formiddag …. og nu har jeg i øvrigt Fætter Sløv’s sang kørende i hovedet :D

  20. Som skrevet før har jeg båndet. Dog lidt slidt. Det er rigtig sjovt. Min mand lærte det først at kende i gennem mig. Men han er helt vild med det og synger tit sangene for sjov…:-)

  21. Jeg deltager i et forum på en håndarbejdsside hvor strikkeopskrifter på fætterfolket er blevet efterlyst flere gange, der er flere der har dem bl.a mig selv
    http://www.b-j-kjaerulff.dk/?p=32 på denne side står der en artikel om strikkeopskrifterne.

  22. Hej fætterfans.
    En ven har tippet mig om følgende link: http://www.mrmen.net/index.php
    Der er vist ingen on-lineshop, men der er i hvert fald muligheder for at få overblik over, hvad der findes af Mr. Men ogf Little Miss ting og sager – bøger, spil, musik og andet merchandise.
    Det er i øvrigt nu to måneder siden, at jeg skrev til serieforlaget med opfordringer til at udgive fætterfolk- og lille frøken-bøgerne på dansk. De har ikke svaret. MEGET UHØFLIGT.
    Måske hjælper det, hvis de fr flere henvendelser om samme ærinde, så send dem lige en mail. IKK

  23. Det undrer mig da at serieforlaget slet ikke har reageret – de kunne da i det mindste bare lige sætte en intern til, at skrive en “tak for din henvendelse” email – det tager da ikke andet end 1 minut.

  24. Sjovt indlæg. Har lige været en tur i London, og dér er en masse plakater med Fætterfolk alle vegne, fordi de åbenbart er med i en vaskepulver-reklame derovre.

    Jeg tror nok, at jeg kender aller fætrene gennem et eller andet morgenmadsprodukt, hvor der var klistermærker med dem. Måske Kelloggs (eller hvem det nu var) stadig har nogle hæfter eller plakater liggende??

  25. Erh… og her gik jeg og troede at jeg var blevet bare en lille smule tosset.
    Nu er jeg så helt sikkert nødt til at rive mig i håret.
    Der er et par stykker, som efterlyser Fætterfolket som evt. lydbånd.
    Jeg ved at den også er til at få fat i på vinyl… jeg har nemlig lige haft lånt den på det lokale bibliotek.
    Uheldet vilde så, at jeg ikke har haft så meget tid på det seneste, så jeg har ikke fået hørt den.
    Men altså, den er til at få fat i. I hvert fald den, der hedder: Fætrene I Fjollerup, som jeg engang havde på lydbånd.

  26. Gertrud siger:

    Der er faktisk 5 bibliotekker i Danmark der har bånd med fætterfolkets sange

    link

  27. Åhh hvor jeg dog ÆLSKER denne side der tilfældigvis poppede op da jeg faktisk søgte på Barbapapa. Det lydbånd I alle taler med pølserne gennem byen og “Det så´n en sløv dag i dag” ihh hvor det dog bringer minder frem – og af en eller anden årsag har den altså sat sig fast! Havde faktisk lige talt med moderen hvor vi altid skulle høre det bånd, og hun mente det var Barbapapa = min søgning. Hurra for tilfældighederne der bragte mig til denne side..
    LÆNGE LEVE FÆTTER FOLK!!!!

  28. Troels Jørgensen siger:

    Hey, er der ikke nogen der er lidt teknisk og kan spille båndet ind som mp3 så vi kan få det distribueret ud. Jeg havde engang båndet men er ikke sikker på hvor det er. Mine søskende og jeg ville elske at høre de gale gakkede historier igen ;-)
    Mvh Troels

  29. Det er faktisk slet ikke så svært – det kræver faktisk bare nogen med adgang til en båndafspiller der har et stereo-output – se evt her for en beskrivelse af proceduren: link

  30. Anne-Kirstine siger:

    FÆTRENE: Vi er fætrene i fjollerup, vi er en herlig flok, friske fræjke fyre
    FRU KRUMME: hør nu ka’ det snart vær’ nok!
    FÆTRENE: vi drøner rundt i fjolerrup og driller folk hver dag, og bedst som de tror de fanget en fætter…..ja så er jeg stukket, ja så er jeg stukket, ja så er jeg stukket aaaaaaaafff….

    Og slagteren hed HØJREB….det var verdens bedste lydbånd!

  31. Åh, hvor jeg elsker de fætre!

    Jeg har selv to eksemplarer af LP’en og arbejder kraftigt på at gøre mine børn afhængige, så de vil lytte til pladen med mig uden at hoppe i gulvet (så hopper den jo).
    Har i øvrigt også en pæn lille stak af fætterbøgerne på dansk. Og en lampe. Og nogle klistermærker der var i OTA pakkerne engang for 20 år siden..

    Mine favoritter fra historien er helt afgjort Fætter Glads glade sang – scoobedidoo, scoobedidoo (etc.) ih hvor er jeg, åh hvor er jeg glad. Oss’ idag, oss’ idag.
    Og ham politimesteren.. Paniksen. “DET’ FORBUDT! De er arresteret”
    - Paniksen mig her og Paniksen mig der, jeg bli’r (pruttelyde) bims i bøtten og får sure tæer. Af at stæse rundt både nat og dag. Hvor blev de fjollede fætre af?
    Og Moster Munter med hendes alt for langt ude grin.

    Hvis I er interesseret kan jeg få min far til at spille pladen over på computeren med sin usb pladespiller. Det vil han sikkert gerne.

  32. Troels Jørgensen siger:

    Hej Ina.
    Det ville virkelig super hvis du kunne få den indspillet til computer. Vil vantittigt gerne have et “eksemplar”.
    Melder mig på listen. Kan du emaile lydfilerne, eller skal vi finde ud af noget andet? (min mail er troelsjorg@hotmail.com)
    Mvh Troels

  33. Anne – det er en virkelig god ide!
    Jeg skal lige lede lidt, så kan jeg finde mine fætterbøger og derfra kunne man undersøge om udgiveren stadig eksisterer.
    Som det er nu nænner jeg ikke at lade mine børn røre ved dem – tænk hvis de lavede mærker eller rev noget i stykker!

    Troels – jeg har talt med min far og han vil meget gerne hjælpe.
    Han afleverer en CD med Fætrene hos mig når den er færdig, derfra ved jeg ikke hvordan vi skal gøre.

    Det nemmeste er klart P2P, men det er jo ikke alle, der kender til det..?

  34. Kenneth – Oh ve oh skræk er faktisk Fætter Bulders sang.
    Da han træder ind i Fru Krummes bagerbutik synges der:

    Oh ve oh skræk, oh ve oh skræk
    Fætter Bulder er i byen, lad os se at komme væk.
    Han Fætter Bulder han er sørme ikke særlig elegant
    men til gengæld er han klodset som en hel elefant.

    Sidder med mine Fætterbøger lige nu og kan oplyse at de på dansk udgivne bøger hedder:
    Fætter Snus
    Fætter Fjolle
    Fætter Glad
    Fætter Sjusk
    Fætter Dagdrøm
    Fætter Bumle
    Fætter Omvendt
    Fætter Storsnude
    Fætter Grådig
    Fætter Fnug
    Fætter Kilderik
    Fætter Nys
    Fætter Plidder-Pladder
    Fætter Sjov
    Fætter Bulder
    Fætter Glemsom
    Fætter Dumbum
    Fætter Sløv

    I hvert fald er det den liste, der står bag i min bog om Dumbum, som er nummer 18 i serien.

    Hvis nogen er interesserede kan jeg skrive alle sangteksterne af fra mit LP cover?

    Er så glad for at have fundet nogen, der elsker Fætrene lige så højt som min far og jeg.
    - Min kæreste synes bare jeg er pjattet.

    Har taget nogle billeder af bøgerne, tænkte I måske havde lyst til at se nogle af fætrene ;)

    http://i27.photobucket.com/albums/c166/inacvalda/mishmash/18042008.jpg
    http://i27.photobucket.com/albums/c166/inacvalda/mishmash/18042008.jpg

    I der gerne vil have mp3 filerne, kan I ikke skrive mig en mail? (inalindenberg@gmail.com)
    Så finder vi derfra ud af hvordan det skal foregå for hver enkelt.
    Jeg vil klart foretrække P2P, men for de af jer, der ikke gør i sådan noget skal vi nok finde en anden løsning.

  35. Ups. Kan se at jeg har postet det samme link to gange..
    Og jeg kan åbenbart ikke få det andet til at fungere – det var et billede af bagside på en af bøgerne med billeder af alle Fætrene.

    Kom også til at tænke – hvis jeg kan få adgang til en scanner kunne jeg evt. prøve at scanne bøgerne så I kan printe dem ud..

  36. Ihhhh, hvor dejligt, som det pludselig myldrer frem med fætterfans. til Ina . ja tak. jeg vil også meget gerne bede om kopi af din plade. Ved ikke, hvad der er nemmestt, men hvis det virker at sende kopi pr. maiil, så er min mailadresse. golddust@mail.dk

  37. Louise siger:

    Jeg var også mega-fan er de fine Mr Men. (har boet 3 år i england som lille)

    Jeg var, efter jeg kom hjem til danmark, klædt ud som Mr Strong og ingen. INGEN vidste hjem jeg var. Og jeg så så sød ud der i min kæmpe røde papkasse.

    Min søn på 3 år er også HELT vild med dem.

    Jeg vil så gerne have dem til DK igen. Hvor var det man skulle skrive hen?

    Ha´det godt kære artsfæller :-)

  38. Louise siger:

    Hej INA

    Kan jeg også få tilsendt filerne?

    Jeg vil gerne betale for dem.

  39. Tina siger:

    Til Ina
    Jeg vil også gerne melde mig på listen over dem der gerne vil modtage en kopi.. For det er altså ikke det samme at hører den orginale engelske udgave!! Min mailadresse er: roedesonja@hotmail.com

  40. Louise og Tina – I skal nok få en kopi.
    Min far har ikke fået lavet filerne endnu, men det kommer sikkert. – Han er en travl mand, og det er ikke så tit han er hjemme hos sig selv.

    Jeg regner med at uploade filerne et eller andet sted når jeg har dem og så smide et link til dem herinde (hvis det er ok med Kenneth?), så I skal bare holde øje med bloggen.
    Ellers har jeg oprettet en facebook gruppe for Fætterfans ;)

    Og så lige til Kenneth: Jeg har lavet et indlæg lidt længere oppe, men fordi det indeholder links skal det godkendes før det bliver vist. Er du ikke sød at ordne det? Be’ om..

  41. Louise siger:

    Hej Ina … kan du ikke fortælle præsist hvad facebook gruppen hedder? Kan ikke finde den. Og skal da selvfølgelig være medlem :-)

    Mvh
    Louise

    P.S lyder godt med musikfilerne!

  42. Anne siger:

    Til Tina: har du det originale engelske fætterfolkbånd??? For så vil jeg meget gerne have en kopi på en eller anden facon. jeg har været au-pair i England engang, hvor familiens to små drenge hørte båndet hele tiden, men jeg kan kun huske brudstykker.

    Til Ina. jeg vil som nævnt også gerne bede om kopi af den danske plade. Min mail er stadig golddust@mail.dk.
    Så fik jeg for pinligt længe siden svar på min henvendelse til Serieforlaget, som åbenbart har videresendt til Egmonts børneafdeling. herfra svarer en lene Brünner på mailadressen: brunner@kid.egmont.com

    “Beklager at det har taget alt for lang tid at svare på din mail, men desværre er den “faldet mellem stolene” her. Men nu er den endelig havnet på mit bord.

    Og desværre, jeg må skuffe dig. Vi har ikke rettighederne til Mr. Men, som de hedder på engelsk, og efter min bedste overbevisning har vi heller aldrig haft det. Men jeg vil da bringe din forespørgsel videre og hvem ved, måske kunne man overveje at kigge på disse titler. Jeg ved, der findes rigtig mange forskellige Mr. Men titler, som sikkert kan købes på Amazon, men så er de jo på engelsk, og det er jo nok ikke lige det, du efterlyser.”

    Hermed videregivet. Jeg kan kun opfordre jer alle til at skrive til denne Lene brünner med nogle tydelige opfordringer til at få fætterfolket tilbage på dansk.

  43. Louise – jo, selvfølgelig. Den hedder Fætrene i Fjollerup (http://www.facebook.com/group.php?gid=15343370809&ref=ts)

    Nævner det lige her også, da mit indlæg endnu ikke er blevet godkendt ;)
    Jeg har en del af Fætterbøgerne liggende og overvejer at finde nogen med en scanner (mener faktisk også min far kan være behjælpelig der), så kan I evt. selv printe bøgerne ud eller i det mindste se billederne og læse historierne på computeren.

    Ydermere er der, på indlægget i pladecoveret, alle teksterne på sangene. En dag jeg får tid kan jeg skrive dem af til jer, hvis I er interesserede.

  44. Tina siger:

    Til Anne:
    Jeg har små videohistorier med en varrighed på 7-8 min om følgende Mr. Men: Happy – Silly – Jelly – Snow – Bounce – Forgetful – Funny – Bump – Tickle – Small – Messy – Greedy – Sneeze – Strong – Daydream – Fussy – Worry – Uppity – Dizzy – Topsy Turvy – Muddle – Mean – Nosey – Chatterbox – Noisy – Impossible – Lazy – Grumpy.
    Også har jeg en på 22 min som hedder: “The Christmas letter” hvor der både er Mr. Men og Little Miss med i.

  45. Hej alle

    mine kusiner og jeg hørte også Fætrene i Fjollerup da vi var små og jeg fandt sgu båndet i kælderen. Jeg har faktisk indspillet det på computeren. Indtil videre er filen jo lidt stor så jeg er ved at dele det op i mindre lydfiler, så jeg kan brænde det på en CD til min kusines fødselsdag på søndag… jeg håber at støde på nogle billeder så jeg kan lave et “cover”… Hvis der sidder nogen og ved en hel masse om nettet og den slags, kan jeg måske uploade det et eller andet sted til folk???

  46. PS: det er selvfølgelig ikke den bedste lydkvalitet da det kommer fra at gammelt kassettebånd, men det kan man vel leve med…

  47. Christian Lindbo siger:

    OG en til fætter Buller så han ruller
    Og en til fætter Sløv så han bliver Døv

    Damn hvor jeg savner den, hvis nogen har den som lydfil ville jeg blive lykkelig over at få den
    Min mail er christianlindbo@hotmail.com

  48. Troels Jørgensen siger:

    Hey Ina
    Hvordan gik det egentlig med din far og fætter-pladen? Nærmer dagen sig, hvor man atter kan samles om spilledåsen og høre når fætter snus går på tur i fjollerup?
    Mvh Troels

  49. Hej Troels.

    Jooh.. jeg havde dem faktisk liggende, men så skete der det at min computer blev stjålet.
    Så nu har min far hentet pladen igen og er gået i gang med indspilning af den store lydfil og opdeling til mindre.
    Så det skulle faktisk gerne være på trapperne.

    Jeg har oprettet en wordpress-blog med det formål at folk kan melde sig til via kommentar, du kan trykke på mit navn ^ så kommer du derhen :)

  50. Sig endelig til når i har nogle filer :-)

  51. Hej folkens og især Ina og Troels

    Som jeg har skrevet her på siden før, så har jeg indspillet det hele på computeren, har endda delt det op i mindre filer og lavet et cover til en CD…. hvordan kan jeg hjælpe jer med at få det?

    Helle

  52. Hej Helle.

    Jeg har faktisk lige uploadet et rip på piratebay, men hvordan er dit i lydkvalitet?
    Og det lyder spændende med coveret!

  53. Hej Ina

    Lydkvaliteten kan selvfølgelig ikke være fantastisk når man hiver det ned fra et analog medie, men jeg har pillet en smule ved nogle af niveauerne, så jeg synes faktisk resultatet er blevet rimeligt. Der er dog et enkelt sted hvor jeg som barn har fået lavet et “hul”. Jeg har dog prøvet så vidt som muligt at dække det ind…
    Mht coveret, så er mine opdelinger og “titler” jo temmelig hjemmelavet da jeg aldrig har haft LP’en kun et kasettebånd, men jeg har lavet det som billedfiler og kunne måske fjerne alle titlerne og den slags så du selv kunne føre dine ind…

    Helle

  54. Hvor langt er processen? :)

  55. Gonzo – du kan gå ind på min blog (tryk på mit navn foroven), der kan du finde links til download på piratebay og rapidshare.
    Kvaliteten er, hvis jeg selv skal sige det, virkelig god :)

  56. Helle, forresten – kan du ikke maile mig dine billeder? inalindenberg@gmail.com

  57. Henrik Jacobsen siger:

    Hejsa, jeg ville lige dele lidt med jer der som jeg også er stor fan af fætterfolket. Hjemme hos mig har jeg en masse af de gamle figure fra ota havergryns pakkerne (tor de er fra midtten af 80′erne) Men en dag faldt jeg over denne side http://www.gogo-gadgets.co.uk/mr-men-figurines-40-c.asp hvor man kunne købe nogle af deres 35′års jubilæum figure. Samt man kan også få en del t-shrit div. stæder i danmark (Jeg købte mine bluser i Outlet i Ikast)

Læg et svar