Kenneth’s Weblog

Godt så – det er vist ved, at være et stykke tid siden jeg sidst har skrevet noget om dating, hvilket nok snarere har noget, at gøre med, at jeg ikke deler alt end, at der slet ikke foregår noget på det område :D
Sidst jeg skrevet noget om emnet var i indlægget »Dating post-30 – besværligt siger dommerpanelet« hvilket jo var helt tilbage i 2007, men jeg synes ikke det er blevet nemmere siden da – jeg er bare begyndt, at gå i dvale i perioder over hele det dating-kiggen-søgen-agtige-noget og overvejer om det overhovedet er meningen, at jeg skal indgå i et parforhold – masser af folk klarer sig fint med, at være single og et eller andet sted er der vel også et mål af forventninger/gruppepres-agtige tilstande over det.

Dermed ikke sagt, at det ikke kunne være rart (og sikkert både fantastisk og jublende og alting) men for hulen da, hvor længe kan man blive ved med, at kigge og prøve? Jeg gider jo heller ikke bare sige “nåja – jeg snupper sgu den næste jeg falder over og så må det være det” – jeg har set for mange bekendte ende i forhold med partnere de måske i grunden ikke havde så satans meget til fælles med, få børn, købe hus, få sammentømret hele familie-sagaen og aldrig være rigtig glade alligevel.
Bevares, der er da også mange det virker for og det er da super-fedt for dem – ingen tvivl om det. :)

Her post-30 er børn-børn-børn en meget vigtig drivkraft i hele dating cirkuset (sådan oplever jeg det i hvert fald) og det nærmest i en grad så jeg har på fornemmelsen at nogle kvinder mener, at det er det vigtigste jeg kan bringe til et forhold – det kan så igen godt gå hen og blive lidt problematisk, for jeg er slet ikke så forhippet på alt det med børn at det er min drivende kraft, det er ikke mit alpha og omega, det er ikke noget der fylder min bevidsthed dag og nat endsige holder mig vågen fyldt med frygt for, at jeg ikke får sat børn i verden. Det væsentlige for mig er, at finde en jeg swinger godt sammen med – så regner jeg med, at resten indfinder sig når tid er.
Men hvem ved – det kan være min biologiske wiring bare er trukket forkert og det modul med så-er-det-satme-på-tide-at-få-avlet-en-efterkommer-mærkaten bare ikke er koblet rigtigt til resten af systemet?

Nå, men ud over alt det med børn så er der en anden væsentlig faktor for vi (jeg håber her, at jeg ikke er den eneste) for den gruppe jeg vil kalde De Måske Afsættelige er hvor lang tid siden det sidste er siden man har indgået i et seriøst forhold – det kom faktisk som lidt af en overraskelse for mig da det dukkede op første gang – og spørgsmålet er siden dukket op flere gange, stillet med samme intense opmærksomhed, vurderen dømmen som da jeg blev spurgt om hvorfor jeg ikke havde fundet et arbejde da jeg var arbejdsløs i godt 1½ år – når man hører det tonefald det spørgsmål bliver stillet i er der slet ingen tvivl om, at det er et knald eller fald (no pun intended) spørgsmål. Svarer man forkert, så kappes alle tove til det stolte skib Interesse og man kan se det sejle bort mod horisonten.
Personligt har jeg ikke været i et rigtigt seriøst forhold siden 2004 – der har da været seancer af forskellig varighed, interesse og intensitet siden da men ikke noget der rigtigt kvalificerede når det skal kigges på med det uendelige klarsyn her i 2008. Men den slags kan man åbenbart ikke fortælle – tilsyneladende rykker man fra “måske afsættelig” til “udsalgs varer med brand discount” kassen hvis man ikke har været i et meget seriøst forhold (hvor der MINDST er blevet diskuteret stel og farver til bryllups servietterne) indenfor max 1-1½ år – alt over det og man er over sidste udløbsdato.

Det er da ikke underligt, at der åbenbart ER så mange singler – hvordan skal man kunne navigere rundt i den jungle af skrevne og uskrevne regler uden, at snuble på et eller andet tidspunkt? Det er ikke nok, at forsøge, at finde en man passer sammen med – man skal åbenbart også holde pitstops med nogle undervejs som der kan diskuteres seriøse planer med for, at man kan holde sin markedsværdi??

Nogle gange – der undrer jeg mig bare :D

Dette indlæg blev skrevet tirsdag 5. februar 2008 kl. 10:20 og er arkiveret under Dating, Skriblerier, Undren, Vejen foran mig. Du kan følge med i alle svar til dette indlæg gennem RSS 2.0 feedet. Du kan lægge et svar eller trackback'e fra dit eget site.