Arkiv for 5. marts 2009

Feedburner (som jeg har til, at levere mine RSS feeds) er blevet overtaget af Google og det har åbenbart betydet, at links har ændret sig – udelt jeg ikke synes jeg har set noget information om det. Så nu har jeg gjort noget ved sagen – jeg lagde pludselig mærke til, at feedet havde vildt gamle bloggerier og ingen af de nye.

Comments Ingen kommentarer »

Jeg er så småt ved at finde mig til rette i min nye leder stilling – jeg kan godt mærke, at mit synsfelt er blevet udvidet – eller måske er det ikke korrekt, det har hele tiden været temmeligt bredt, der er bare pludselig mange flere ting i det felt jeg er nødt til at holde et øje på. Men der begynder stille og roligt, at danne sig et klarere billede for mit indre blik af hvad der skal gøres og ikke mindst hvad der skal gøres først.

Der er også lige delen med, at være leder for en flok mennesker der er dybt forankrede i det praktiske, det man laver med hænderne og dels gerne vil have noget klart lederskab og dels også gerne vil have lov, at gøre tingene selv. Faktisk har jeg lige idag afholdt en præsentation af hvordan jeg ser mit lederskab udfolde sig i form af hvilke ting jeg vægter højt, hvad jeg ser som de væsentligste ting jeg gør som leder, hvad vores mission er og ikke mindst hvad det i grunden er jeg selv fordriver tiden med. Teamet havde efterspurgt det. De mente de havde brug for, at vide hvad jeg vil stå for som leder.
I bagklogskabens ulideligt klare lys burde jeg naturligvis have gjort det med det samme – især fordi jeg tidligere har været et menigt medlem af det team – men jeg tænkte de var så selvkørende, at det bare ville være forstyrrende.
Men nu er det gjort og de virkede glad og mere informerede – så jeg håber jeg læser dem rigtigt – der har i hvert fald været mulighed for, at stille kritiske spørgsmål, få aflivet formodninger og afstemt forventninger, og jeg har lagt op til, at man bare kommer forbi og snakker hvis der er problemer af den ene eller den anden art.

En anden ting der pludselig stod klart for mig (i sidste uge var det vist) er tabet af kammerateriet – der er kommet noget distance og det skal der vel et eller andet sted også være. Dermed ikke sagt der ikke kan være en venskabelig tone, men det er ret tydeligt der ER sket et skift i den måde de ser mig på.
Men det er jo prisen når man gerne vil i den retning jeg vil – jeg har gerne villet give mig i kast med lederskab i flere år og det er FEDT, at have fået muligheden – og jeg har tænkt mig at ride den mulighed for alt hvad den kan trække :)

Nåja – og i øvrigt synes jeg WordPress 2.7.x sparker røv – seriøs UI upgrade de lavede der :)

Comments 2 kommentarer »