Ja den er god nok – nu skal der snart vinkes farvel til 2009.

Alt i alt vil jeg sige det var et år der bød på flere udfordringer af den hårde slags end jeg lige havde forventet og nogle af de udfordringer tog det også længere tid end forventet at få styr på. Det har dog hovedsageligt været på arbejdet de uventede udfordringer har været – på hjemmefronten har det været same old same old med de ting der aldrig synes at virke :)

Men jeg ser frem til et 2010 med nye oplevelser i vente – inden da er der dog lige et nytår der skal fejres og da det er mig der afholder iår, så har jeg haft travlt med planlægning af indkøb og hjemslæbning af samme de sidste par dage. Godt jeg fik en hob nye kogebøger i julegave så der var lidt ekstra inspiration at trække på.

Jeg håber alle har fået det ud af 2009 de skulle – nu venter et nyt og åbent år forude, så sørg nu for at få et godt greb på det fra starten og pres det for alt hvad du kan; det er ikke til at vide hvor længe man har chancen :)

Læg et svar