Lige siden jeg var på lederkursus tilbage i Oktober 2009 har jeg tænkt en del over den personlighedstest jeg fik i den sammenhæng, og ikke mindst da den rigtigt gode gennemgang og analyse af den jeg havde sammen med en coach.
Der var mange rigtigt gode ting i det, men noget af det jeg bed rigtigt meget var den bedste forklaring jeg har hørt på introverte og ekstroverte personlighedstyper. Hvor ekstroverte får pumpet deres eget energiniveau op af at “være på” og være sammen med andre, så får introverte deres energiniveau afladet af de selv samme ting.
Jeg er selv i udpræget grad introvert – jeg har så længe tilbage jeg kan huske altid lige haft behov for, at være mig selv lidt når jeg kom hjem fra at være sammen med mange mennesker – hvad enten det var børnehave, skole eller endda en fest. Jeg talte med min mor om det under min uddannelse hvor de personlighedsbegreber for første gang dukkede op i min bevidsthed og hun sagde jeg helt fra jeg var lille også lige havde brug for det “lille slip” når jeg kom hjem – der skulle noget “alene tid” til for, at blive mig selv igen.
Dermed ikke sagt jeg ikke kan være sammen med mennesker eller endda nyder det, men jeg kan da godt mærke at jeg nogle dage bare er drænet når jeg kommer hjem fra arbejde, hvor jeg jo har fået en rolle der i høj grad handler om at være på, lede medarbejdere, tale med samarbejdspartnere og så videre.
Jeg synes faktisk det er en rigtig interessant udfordring både menneskeligt og fagligt at skulle agere i den rolle der i den grad skøjter på en flade hvor jeg bliver “presset” men samtidigt også har masser at byde på da jeg paradoksalt nok har glimrende “menneskehåndterings” egenskaber.
Bare lige en lille tanke her ud på aftenen.
Indlæg (RSS)