Arkiv for kategorien “Bare et glad kræ”

Ja det er ikke meget jeg får blogget – jeg synes dagene bare forsvinder mellem fingerne på mig i øjeblikket – men jeg vil alligevel lige nævne, at jeg har en interessant oplevelse i denne uge. Trods stress, jag og granithårdt arbejdspres (jeps – arbejdet fylder en del pt) så oplever jeg en uhørt grad af noget der vel kan betegnes som mental ro og klarhed.

Jeg ved lige præcist hvad det jeg gerne vil for tiden, hvordan jeg vil opnå det, hvad der er vigtigt/ikke vigtigt og hvad jeg har lyst til at bruge tiden på – og det gælder sådan set både på arbejdet og privat. Jeg ved ikke lige hvad det er kommet af – måske jeg befinder mig i orkanens øje hvad angår press og nu bare befinder mig i det krydsfelt hvor jeg kan se det hele klart?

Det er en fed oplevelse i hvert fald – kan kun anbefales :)

Comments Ingen kommentarer »

Ja overraskelsen viste sig at være 2. udgave af “Power i Projekter & Portefølje“, så det var ikke bare Jurist og Økonomforbundet, det var faktisk Jurist og Økonomforbundets Forlag. Og hvorfor fik jeg så den bog?

Jo jeg læste den under min projektleder uddannelse og fandt et par småfejl i den, som jeg naturligvis rapporterede til forlaget og så kvitterede de med at sende mig en bog fra det nye oplag – flinke mennesker :)

Comments Ingen kommentarer »

Ja altså ikke stjernetegnet, men min egen vægt. 7 dage på minimal kost – VLCD som det så fikst hedder, hvilket bare betyder Very Low Calorie Diet og i kalorier betyder 800 af slagsen om dagen – så har det rykket 3 kg!!

Det er godt – det er faktisk rigtigt godt og endda mere end jeg havde forventet. Jeg har endnu en uge tilbage før jeg begynder, at supplere op med almindelig kost igen (nok er pulver effektivt men der er sgu ikke megen livsglæde i det) så måske jeg lige kan få smidt de 5 kg der har plaget mig på den tid?

I hvert fald er det afgjort det værd, at sutte pulve milkshake i sig 6 gange om dagen, når det rykker sådan på bundlinjen :)

Comments 4 kommentarer »

Jeg er just hjemkommet fra biffen hvor jeg for første gang på dansk jord har indtaget et stk spillefilm i fuld 3D!!! Filmen var Monsters vs Aliens, der kun kan anbefales til barnlige sjæle i alle aldre. Det er en herlig tju-bang film der er en heftig rutsjebane tur i gags, grin, action og masser af uhøjtidelig gøren sjov med genren. Filmen tager bestemt ikke sig selv alvorligt og formår alligevel at levere heftige homage til såvel popkultur som enhver væsentlig monster/rum film de sidste 50-60 år. Der er en flok elskelige monstre, der er intergalaktiske diktatorer, der er eksplosioner, der er ting der bliver knust og destrueret på olympisk niveau og der er masser af grin undervejs.
Stemme-talenterne der er hentet ind til opgaven giver den gas – der er afgjort noget af det der lige løfter filmen det sidste stykke.

Men snyd ikke dig selv – har du muligheden, så se den i 3D for det gør altså lige, at gaspedalen får det sidste tryk ned i bunden af bilen. Popcorn underholdning når det er bedst.

Det allerbedste? Den serveres i original tale OG 3D i udvalgte biografer herhjemme – gå! se! le! :D

Trailer? Got it! :D

mva

Comments 5 kommentarer »

…. inklusive en massiv forkølelse som jeg kæmper hårdt for, at få i knæ – jeg gider simpelthen ikke være mere syg iår og da slet ikke gå på juleferie syg, for det kunne da lige passe jeg skulle gentage min moster Monas uheld for en 10-15 år siden hvor hun ikke kunne smage noget som helst juleaften pga forkølelse :)

Men ellers har jeg det hele – alle julegaver, en mandelgave (eller jeg ved hvad jeg skal have købt – skal bare lige forbi et sted der har det), juletræ, en overtrukket konto, sprut, juleand og et par andre småting. Ok jeg mangler godt nok lige den mad der skal laves, men det er bare noget der skal rykkes hjem så det er jeg ikke så nervøs for.

Ah – denne skønne juletid :)

Comments Ingen kommentarer »

Ja så blev det officielt 20. august og dermed er det min fødselsdag – nu kan jeg ikke huske det nøjagtige fødselstidspunkt, men jeg mener vi har passeret det officielle klokkeslæt også … i hvert fald var der en fantastisk orange sol til, at hilse mig da jeg stod op og det er godt nok for mig :D

Kage er blevet bagt til mine kollegaer – så der nu lugter af chokolade af god kvalitet overalt i mit lille hjem – og jeg tror såmænd idag bliver en helt god dag :)

Comments 4 kommentarer »

Ja altså jeg er ikke på gravens rand eller noget – men det er jo lige straks d. 20. august og den trofaste læser vil vide, at det er ensbetydende med, at jeg bliver gamlere. Det betyder også, at der skal bages Chokolade Dommedags Kage til mine nye kollegaer – hvilket nu også er ganske hyggeligt, jeg får bagt og kokkereret alt for lidt, men det er sgu aldrig helt så sjovt når det bare er til mig selv :D

Comments Ingen kommentarer »

Ja så har jeg brugt 150.000 kr og fået min egen bil – hvilket bare er totalt fedt :D
Jeg har også fyldt benzin på for første gang og jeg kan ikke errindre, at have brugt 400 kr så hurtigt nogensinde før :D

Comments 5 kommentarer »

Så er jeg snart den glade ejer af en model 2005 VW Golf 1,9 TDi 100HK Station Car (of Doom naturligvis) og har formøblet 150,000 kr på den konto – til gengæld får jeg så på torsdag (forhåbentlig – banken skal jo lige sige god for det, men det har de faktisk næsten allerede gjort) den udelte fornøjelse af, at kunne køre ud på de åbne veje i min helt egen bil – lige før sommerferien begynde, helt som jeg ønskede det.

Bilen var langt pænere når man kom til, at se den helt tæt på, i rigtig god stand, dejligt styretøj, god gearskifte fornemmelse og meget velholdt. Der var lige nogle småting der skal fikses, men det var sælger 100% med på, at få gjort og rettet så det jeg fik var i orden.

Og min TomTom XL 22 GPS skulle gerne komme med posten onsdag eller allersenest torsdag, så jeg får hele 2! super gizmos i næste uge!

Hvad kan jeg sige andet end: w0000000t! :D

VroooOOOoooooOOOmmmm
Ja ok – nummerpladen er photoshoppet – men sådan ser den faktiske bil ud

Comments 4 kommentarer »

Så er det søndag og det betyder jeg skal ud og shoppe bil – bistået af min gode ven TJ, der har indvilliget i, at stille bil til rådighed mod gode ord og betaling :D

Der er to biler på menuen – en jeg gerne vil have og min backup-bil som jeg sagtens kan leve med hvis det skal være. Det drejer sig om henholdsvis en VW Golf 1,9 TDi station car og en Skoda Fabia 1,9 TDi station car – begge af en god årgang så jeg kan få mig et fornuftigt billån.
Og nu kan jeg jo selv tage mig en prøvetur – weeeeeeeee :D

Planen er jo naturligvis, at der gerne skal være bil til rådighed fra på fredag når min sommerferie starter så jeg kan futte lidt rundt i sommerlandet og få mig noget rutine – det bliver sååååååååå fedt …. og sikkert også dyrt :D

Comments Ingen kommentarer »