Arkiv for kategorien “Globale tanker + politik”
… indavlede, ignorante, småtskårne, tumpede, skeløjende narrøve! (link) Her taler jeg naturligvis om kategorien af mennesker der svarer “hun fortjente de slag”, “Hvis hun kan klage er det fordi de ikke slog hårdt nok” og lignende ordskvalder der bare taler for, at denne bande mutanter bare hurtigst muligt bliver skrevet i aftalebogen hos Dødens Engel.
Jeg tror sjældent jeg har set det eksemplificeret så tydeligt, at EkstraBladet taler til den laveste fællesnævner og i vid udstrækning åbenbart tiltrækker et indskrænket publikum. Man kan mene hvad man vil om rydningen af kirken – nej det var sgu nok ikke den smarteste aktion nogensinde, især fordi enhver med en smule omtanke ville vide at det ville føre til en konfrontation af en eller anden art fordi mange ikke er enige i udvisningen – men derfra og så til, at fryde sig over, at andre medborgere får prygl af politiet – der er alligevel en forskel.
Det er ikke så meget rydningen der får det til at vendes i mig, der sker nogle ting som jeg ærligt ikke har sat mig 100% ind i og umiddelbart ser det jo bare for mig ud som om politiet parerer ordre og udfører deres job. Det kan man så protestere mere eller mindre voldsomt imod, og der er ganske givet skurke på begge sider af linjen – hos såvel staten som demonstranterne – men reaktionerne efterfølgende er hvor jeg ryger op i det røde felt.
“de slog ikke hårdt nok” – fy for pokker hvor taler det bare om, at dele af den danske folkesjæl er en indskrumpet, vansiret, afstumpet gnalling.
Tilføjelse: “Pøbelvælde” – det var lige ordet der beskriver det som jeg ikke kunne huske tidligere :) Eller måske er det bare “Maren i Kæret” mentaliteten, landsbyvældet, der vokser og blomstrer i bedste stil?
2 kommentarer »
I disse tider hvor tåbelighed og fundementalistisk religion er på fremmarch igen, er det i grunden påfaldende hvor godt et ord “overtro” er. Det er sikkert et udfald af sommerferien, at jeg har tid til at spekulere over ordene og deres betydning, men lige det ord er da lige i skabet. Overtro = for megen tro – det ER da helt fantastisk godt konstrueret.
Det er i øvrigt lidt interessant (på en dårlig måde ala den måde kineserne bruger “måtte du leve i interessante tider” på), at der er ved at ske hele denne massive højredrejning og skift mod flere hardcore yderliggående religiøse fæ.
Mennesket VIL vel bare gerne have mening med tingene og der må man vel sige, at videnskaben har fejlet – den har IKKE løst alle vores problemer, hvilket jo i den grad er problematisk når man opkaster sig selv som den nye gud, for så SKAL varen altså leveres.
At vi så i bedste flokdyr mentalitet søger tilbage til de svar vi kender i stedet for at søge nogle nye er der hvor det både bliver interessant og sørgeligt. I grunden er religion – i hvert fald den fundementalistiske af slagsen som jo både kristendom og islam hører til når man kigger på det – jo lidt som hvis vi fik vejrudsigten fra igår; baseret på gamle og velkendte fakta (og her bruger jeg ordet fakta MEGET løst) fremfor, at søge hen imod noget der rent faktisk kunne forbedre vores situation.
Men det velkendte er nok bare det mest rare for de fleste – og hvis det kan kombineres med nogen der fortæller os hvad der er rigtigt og forkert, så er den bare i vinkel.
Og jeg har set, at det ikke kun er det islamisk dominerede UNHRC der er ude efter, at gøre det forbudt at kritisere religion (FY! igen – man må IKKE beskytte ideer over mennesker), nogle regeringer (jeg kigger på jer! England) er ved egen kraft ved at rejse den slags forslag i et eller andet misforstået pladderhumanistisk politisk korrekt forsøg på at tækkes de højtråbende religiøse.
Nå – tilbage til rødvin og sommerferie :)
Én kommentar »
Jeg har denne blog Revolutionary Road kørende i baggrunden som var det CNN – live blogging fra protesterne i Theran der opdateres minut for minut.
Ingen kommentarer »
Det var med noget bekymring, at jeg på Politiken.dk læste en artikel med overskriften »FN: Religioner må ikke kritiseres« der jo i sin enkelthed går ud på »yde beskyttelse mod had, diskrimination, trusler og tvang i forbindelse med ærekrænkelse af religioner og ansporing til religiøst had i almindelighed« – dvs det er slut med at sige nogetsomhelst kritisk om religioner – og pudsigt nok er den blevet vedtaget af et råd der er befolket i overvældende grad af lande der bruger organet til at skjule deres egne brud på menneskerettigheder. Der er 47 lande i rådet – 17 af disse lande er medlemmer af Organisation of the Islamic Conference (OIC) og udgør sammen med deres allieerede Rusland, Kina, Kuba og den afrikanske gruppering 2/3 af medlemsskabet – som jeg ser det, lande der vil stemme imod hvad man kunne kalde tradionelle “vestlige” værdier hvor individuel frihed og ytringsfrihed bestemt er hjørnesten givet disse områders til tider middelalder-agtige syn på disse områder.
Hvor kan der læses mere om det?
Ved at google lidt rundt har jeg gættet mig til, at det handler om en tilføjelse til resolution 62/145, men jeg har ikke lige haft noget større held til, at finde det hos UNHRC selv hvilket irriterer mig lidt – jeg kunne godt tænke mig, at læse den slags fra kilden fremfor, at skulle være afhængig af sekundære og tertiære kilder.
For de der selv har lyst til at lede, så går resolutionen også under navnet “Combating Defamation of Religions”
Resolutionen og protesterne bliver dog snakket om adskillige steder – de mest interessante kilder (ud fra et religions-kritisk synspunkt) jeg har fundet er Slow death of the freedom of expression og Defamation of religion passes at UN Human Rights Council again.
Kigger man indenfor hos International Humanist and Ethical Union er det også tydeligt, at det er denne sag der fylder mest.
Hvad sker der lige for FN? Beskyttelse af ideer over invidets frihed?
Det er naturligvis dybt problematisk at FN på denne måde måde strækker hånden imod, at ville beskytte ideer fremfor enkelt individer – det er ganske vist nogen tid siden jeg sidst har læst menneskerettighedserklæringen, men jeg erindrer, at retten til fri tankevirksomhed, religion, etc udstrakte sig til individer og ikke den anden vej rundt.
Og selv om jeg da godt kan se problematikken i, at Islam ofte bliver knyttet sammen med brud på menneskerettigheder og terrorisme (især hvis det fører til forfølgelse af Muslimer) så ER der jo for pokker et ret tydeligt mønster i fx lande med Sharia lov hvor vi gang på gang ser groteske sager hvor voldtagne kvinder bliver straffet mens deres krænkere går fri – ligesom der vel næppe er nogen religion i verden hvis udøvere tegner sig for en tilsvarende mængde af terrorhandlinger.
Det ville da sikkert være fedt hvis man kunne bruge FN til at vaske hænder og få alt smudset væk fra Islam, men det ER ikke en uskyldsren religion som jeg ser det – lad os bare være helt ærlige og sige, at der er indbygget vold og mord i enhver aggressiv religion, og ligesom kristendommen i dens basale form, så hører Islam til der.
Tag en tudekiks
Der ikke noget “urette” i den måde Islam bliver forbundet med terrorisme – kig ud over nyhedslandskabet og se hvor ofte netop religiøse galninge der bekender sig til Islam er involveret i den slags. Der er et mønster. Brud på menneskerettigheder? Samme mønster.
Er de vestlige lande helt uskyldsrene på de områder? Nej selvfølgelig ikke. I hvert fald ikke på menneskerettighedsområdet – men overall tror jeg “vi” klarer os langt bedre end den fede klump af pampere der effektivt kontrollerer UNHRC.
Samtidigt har vi, at gøre med en religion hvis udøver – i hvert fald de rabiate af slagsen – ikke tåler kritik af deres religion – allerede her mener de der er tale om forfølelse. Helt ærligt, tag en tudekiks – i samspillet med den vestlige verden hvor individuel frihed er højere skattet end det at hyle i kor, der kommer der nogle gnidninger. Det er bare sådan det er. Hvordan “I” gør tingene hjemme hos jer selv, det finder I bare selv ud af – men at ville beskytte religion mod kritik, det skriger til himmelen om religiøst vanvid.
Jeg opfordrer alle til, at adoptere deres egen religions kritiske resolution – og det gælder for alle religioner der aktivt forsøger at omvende og kontrollere – det er ikke guddommeligt og fri for fejl, det er menneskelige ideer og DEN SLAGS er i allerhøjeste grad altid fulde af fejl.
Én kommentar »
Nu kan det snart være nok – faktisk er det allerede nok, jeg vil mene det er på tide, at hejse det sorte flag og sænke Christiansborg med hele dens besætning af folk der bare vil i vores lommer og kradse flere penge til sig.
Ikke nok med, at vi har en medieskat der er funderet på et fuldstændigt idiotisk grundlag, nu kommer der også en multimedieskat der tager prisen for hvad mindredebemidlede åndsamøber kan finde på. Tag et kig på artiklerne »Skattereform koster hjemmearbejdspladser« og »Sådan rammer multimedieskatten dig« hos EPN.dk og hvis du ligesom jeg i udpræget grad nyder den frihed og fleksibilitet muligheden for, at arbejde hjemmefra giver, så kunne det også tænkes du fik trang til, at råbe »Død ved kølle!«, tage dit blå flodheste kostume på og drage mod øst for, at uddele håndfast retfærdighed!
Det er måske ikke meget – men jeg er personligt startet med, at gå ind på Skatteministeriets hjemmeside og indsende nedenstående besked via deres kontakt formular. Det kunne være man skulle starten Fjæsbog gruppe også – det lader til, at være noget politikerne lytter til nu om dage.
Jeg har netop læst om de nye regler vdr den nye multimedie skat, her tænker jeg specifikt på beskatningen af pc’er der bruges i hjemmet til arbejde (http://epn.dk/teknologi2/article1620666.ece) – og jeg kan ikke helt forstå om der overhovedet er nogen der har jordforbindelse i jeres del af verden længere?
Jeg har min egen maskine som jeg bruger til private formål og en laptop jeg arbejder på når jeg er på min arbejdsplads – denne laptop tager jeg med hjem hver dag for lige at kunne chekke emails eller give mig selv lidt fleksibilitet ift at ordne private ærinder i eftermiddagstiden og så tage de sidste timers arbejde hjemme om aftenen.
Fleksibilitet i mit arbejdsliv er guld værd – det gør, at jeg kan planlægge og arbejde under stor frihed og ikke nødvendigvis SKAL være på arbejdspladsen for, at passe mit job.
Den fleksibilitet kan jeg nu forstå jeg skal beskattes af – det er jo fuldstændigt lige så (undskyld tonen) idiotisk som ræsonnementet bag medielicensen der siger, at lige så snart man har en internet forbindelse ser man automatisk DR og skal betale licens.
Det I gør er, at straffe den del af befolkningen der har brug for den ekstra fleksibilitet i deres arbejde – og I gør det ved, at presse endnu flere penge ud af os for noget der ikke engang er et privat gode.
Jeg forbavses over hvem der finder på argumenterne for de her ting – og om der slet ikke er nogen der stiller spørgsmålstegn ved det.
Update >> Fjæsbogs pøbel gruppe <<
2 kommentarer »
Jeg faldt lige over et indlæg på Politiken.dk med overskriften “Singler belaster miljøet” der er en afskrivning fra Ritzau. En undersøgelse fra University College London er på banebrydende viis kommet frem til, at singler belaster miljøet mere end en familie fordi singler har den samme mængde elektronik og apparater i hjemmet, såvel som forbruger samme mængde varer og smider mere emballage væk målt ift en familie.
Jamen DOH! Det siger da sig selv – ALT hvad vi forbruger er jo målrettet en familie trods, at antallet af singler er for opadgående, så selvfølgelig kommer vi til, at smide forholdsvist mere ud og vi betaler jo så sandelig også så rigeligt for det fordi der kun er en pengeresource til, at betale for hele gildet modsat en familie.
Hvad jeg gerne vil vide er hvorfor der endnu ikke er varegrupper der er målrettet mod singler? Det er fint nok, at man kan lave mad og fryse det ned – men jeg kan personligt godt lide, at spise frisk mad – men alle fødevarer er rettet mod familie forbrug og det kan bare ikke lade sig gøre, at spise det hele med mindre man kværner mad ned konstant.
Jeg synes det er lidt pudsigt der ikke er nogen der har rykket på det marked – men måske det er noget med, at producenterne er bekymrede for, at de ikke vil sælge de samme mængder?
Besynderligt er det i hvert fald – lige så besynderligt som notitsen fra Ritzau er indlysende :)
Ingen kommentarer »
Nej ikke dig der læser med her generelt – jeg hentyder her til de religiøse kræfter jeg i gentagne bloggerier har raset mod i en stadigt mere intenst tænderskærende sindstilstand – religiøse kræfter der i den grad har skubbet mig bort fra den holdning jeg har haft i mange år, nemlig at religion er den enkeltes ret og noget man bør respektere, hvor jeg nu i stadigt stigende grad mener, at (som jeg også skrev om i bloggeriet »Nu igen? *suk*« religion bør fjernes fra det sekulariserede rum totalt.
Det gør mig syg helt ind i mit væsens inderste, at dette skred kan slå mig i holdnings hartkorn med Pia K og hendes uvaskede, indskrænkede horder – men det er desværre sådan det er.
Endnu en grund til, at alle de tåber der truer os gør mig så umådeligt rasende.
Seneste pind på bålet er en artikel med titlen »Muslimer vil have FN på banen i Muhammedkrise« der i al sin enkelthed handler om, at den muslimske konferenceorganisation OIC kræver, at FN’s generalsekretær irettesætter regeringer, der tolererer trykning af Muhammedtegningerne. En erklæring på deres website lyder som følger (kilde: Politiken):
»OIC-gruppen opfordrer generalsekretæren til at kontakte regeringerne i de lande, som billiger trykningen af disse blasfemiske karikaturer og mediepublikationer såvel som kampagner for lovindgreb mod islamisk inspireret virke«, skriver gruppen blandt andet på sin hjemmeside og fortsætter:
»Generalsekretæren bør få regeringerne til at tage de lovlige og administrative forholdsregler, der er mulige, for at forhindre en gentagelse eller fortsættelse af disse bevist fornærmende handlinger, som så dybt berører ytrings- og trosfriheden for efterfølgerne af islam.«
Det de så ikke fatter er, at det vi gør på INGEN FUCKING MÅDE undertrykker hverken deres ytrings- eller trosfrihed, hvorimod de har umådeligt travlt med, at undertrykke vores ret til samme. Men jeg kan godt forstå, at det er både overraskende og chokerende når man lever i lande hvor meningsudtryk i medierne og andre steder er ensrettet og renset for individualisme – hvor man slet ikke er vant til, at der er nogen andre der kan mene noget andet. Men jeg har UMÅDELIGT svært ved, at se hvorfor vi skal respektere dem når det første der sker i enhver ting der involverer Islam er, at vi hører om, folk der spænder sprængstofsveste på, folk der råber død over Islams fjender, folk der brænder vores ambassader ned eller angriber dem, folk der taler nedsættende om vores land i deres egne medier – hvorfor skal vi respektere dem og deres holdninger når de så tydeligvis ikke respekterer vores? Og ja – i det her tilfælde vil jeg tillade mig, at rette denne holdning mod mellemøsten da det er fra disse lande de reaktioner kommer – udelt, at Islam er en religion og ikke har noget med land eller race, at gøre. Hvordan skal vi kunne respektere og sameksistere
Jeg har også umådeligt svært ved, at se hvordan FN skal kunne forsvare, at blive trukket ind i denne sag når det er en henvendelse der i bund og grund kommer fra lande hvor de almindelige menneskerettigheder er et rygte, hvor ofre for voldtægt bliver straffet hårdere end dem der voldtager, hvor stening foregår, hvor undertrykkelse af kvinder er de facto standarden og menneskesynet i bund og grund ikke har flyttet sig siden middelalderen.
Vi er ikke Islams fjender – vi er faktisk bedøvende ligeglade med den, vi lever i et sekulariseret samfund hvor religionen ikke længere dikterer vores handlinger – hvis folk vil tilhøre den religion, så må de om det og fred være med dem. Men det giver dem IKKE ret til, at gribe til vold, mord og brand det øjeblik vi ikke er enige. Hvad med, at få styr på de rettigheder FN repræsenterer før i forsøger, at trække dem ind i den her farce?

Fredelig sameksistens kan vise sig at være lidt af en … udfordringEn anden artikel der også spænder samme sag hedder »Jordanske aviser vil sagsøge danske medier« og er vist rimeligt selvforklarende. Det sjove i den artikel er, at Zakaria Sheikh, der er talsmand for en række Jordanske aviser, bl.a. udtaler »Vi vil bekæmpe forsøg på at forvrænge Islams billede under dække af at forsvare ytringsfriheden.« Hvis der havde været en ironi-måler i nærheden af den udtalelse var den eksploderet med sådan et raseri. Der er da ikke noget der forvrænger billedet af Islam mere end råbende tumper med skilte hvorpå der står “Skær hovedet af Islams fjender!” eller andre tåber der giver sig i kast med, at brænde ambassader ned eller bombe busser.
Problemet er jo bare, at vi ikke forstår ytringsfrihed ens – hvor vi forstår det som retten til fri tale og tankevirksomhed, så er det andre steder ens med, at alle siger det samme som deres ledere angiver er det rigtige – vores ord for det er “indoktrinering” eller “fanatisme” – men der kan jo gå noget tabt i oversættelsen.
Forvirringen omkring hvad ytringsfrihed egentlig betyder bliver ikke bedre af, at vores hjemmedyrkede amøbe-kloge politikere blander sig i sagen. I Berlingske kunne man forleden læse en artikel der hed »Auken: Søvndal mobber muslimer«, hvor Magrethe Auken på grundlag af Villy Søvndals nylige kursskifte mod religiøse kneptærter ikke var faldet i god jord. Hun udtalte bl.a. »Jeg forstår ikke, hvorfor han har fortrudt. Villy er med til at mobbe det muslimske mindretal, når han siger, at tegningerne var nødvendige. Muslimerne er et mindretal under pres i Danmark, og for mig handler ytringsfrihed om at slå på dem, der er større end én selv og ikke på dem, der er mindre end én selv.«
Ja DET er flot – Magrethe Auken har tydeligvis forvekslet ytringsfrihed med en eller anden form for klassekamp – jeg har ikke lige en nudansk ordbog ved hånden, men jeg er RIMELIGT overbevist om, at definitionen deri ikke er, at ytringsfrihed er den lilles ret til, at prygle den store. I det hele taget har venstrefløjen ikke rigtigt fattet hvad det her går ud på og lever åbenbart i en vildfarelse om, at de ekstreme religiøse kræfter der mener, at det sekulære rum skal regeres af det religiøse, er en eller anden form for revolutionære kampfæller? De mennesker vil os ikke noget godt – de er kun interesseret i, at undertrykke det samfund vi har – det er helt misforstået, at tro, at man har med et mindretal, at gøre da de (og her taler jeg bestemt ikke om muslimer generelt i Danmark – kun om “hygge-onkler” som fx Hizb ut-Tahrir) er koblet på et globalt netværk af ligesindende.
Venstrefløjen trænger sgu helt ærligt til, at vågne op og vejre morgenluften – vi er ude af Den Kolde Krigs æra og yderliggående muslimer er ikke de næste eksponenter for en socialistisk stat.
Men helt ærligt: Jeg synes det er synd for de små og mellemstore virksomheder der kommer i klemme i det her pga vare blokader og mistet eksport men jeg er led og ked af, at se monetære interesser trumfe sund fornuft – vi skal ikke bare bøje os fremover og tage den bagi fordi vi mister penge når det betyder, at vi skal give køb på hårdtvundne værdier som er fundamentet i vores samfund.
Lad os tage en kneejerk reaktion på det her – lad os lukke vores ambassader og skride fra de lande der kræver det, stoppe alle hjælpeprojekter, aflyse al financiel hjælp, hejse det sorte flag og smække døren bag os. Det kan fandengalme være nok!
GAH! Vi har sgu nok problemer med vores hjemmedyrkede tåber uden, at skulle trækkes med resten af verdens også!
3 kommentarer »
Nåja – de fleste har vel set, at der tilsyneladende er en ny potentiel karikatur-krise jvf at tre mænd tilsyneladende har planlagt, at myrde tegneren Kurt Westergaard for den tegning han tilbage i tidernes formiddag fremlagde som et af 12 bud på hvordan Muhammad/Islam opfattes set fra dagligdagens Danmark.
Et eller andet sted er det vel tragisk ironisk, at den reaktion der kom på alle måder understøttede de 12 tegneres anskueliggørelser – at der set med vestlige øjne er en tydelig kobling mellem Islam og mord, vold og terror.
Nu er der så lavet et administrativt håndtegn i retning af, at man udviser de mistænkte uden rettergang – noget der er muligt jvf “terrorpakken” men bare ikke er blevet brugt i nogen særlig grad. Jeg kan godt forstå de parlamentariske protester samt protester fra det islamiske trossamfund om samme. Men i mit stille sind tænker jeg også, at de demokratiske spilleregler ikke kan gælde i samme omfang for folk der har til hensigt, at myrde og terrorisere Danmarks borgere – de folk spiller ikke efter vores regler og jeg tror simpelthen ikke på, at vi kan tage på dem med fløjlshandsker; hvorfor i alverden skulle vi dog være interesseret i, at de skal blive i landet? Hvad er det for noget pladder-humanistisk pjat?
Jeg er tilbøjelig til, at tro PET når de siger, at de dels ikke er interesseret i en retssag fordi det medfører, at de skal afsløre arbejdsmetoder samt både nationale og internationale kilder – og dels, at det er umådeligt svært, at påvise mordplaner 100% med mindre man kan gribe ind i det sekund de udføres.
Men da jeg jo er opvokset i et samfund der har debat og samtale som nogle af grundstenene, så kan jeg også sagtens se den anden side af sagen; at det ER på sin plads, at vi følger de almindelig retslige spilleregler der ellers gælder. At det er bekymrende, at dagspressen vælger, at genpublicere (udelt, at det så bare var Ekstra Bladet der gjorde det og ikke hele tre blade sådan som det lød igår) tegningerne i hælene på en anholdelse/udvisning der ikke følger de normale regler – det kunne meget nemt udlægges som forfølgelse og både bruges som en undskyldning for uroligheder/bombeattentater/trusler såvel som en yderligere radikalisering af det muslimske samfund der eksisterer i Danmark.
Der er valide argumenter fra mange sider og det er en meget delikat balancegang, at gøre den slags ting på en måde så der tages hensyn i 360 grader. Når DET så er sagt, så må jeg så også sige, at jeg kan registrere et holdningsskred hos mig selv – hvor jeg før mente, at religion vitterligt var en hellig ting som var noget den enkelte havde ret til og de holdninger der udflød deraf måtte man respektere netop fordi det var noget meget personligt, så er jeg begyndt i langt højere grad, at stille spørgsmålstegn ved hvorvidt det er en klog beslutning at lade religion have nogen som helst indfyldelse på vores sekulariserede samfund – holdninger og moral der er grundsat i middelalderen eller længere tilbage, holdninger der i nogen grad er fuldstændigt upåvirket af det moderne samfund og den udvikling der er sket de sidste 1000-1500 år, hvor de almindelige menneskerettigheder som fremsat i FNs verdenserklæring ikke er indtænkt og hvor alle der tænker anderledes end en selv per definition er vantro og fjenden. Jo det handler til en vis grad om Islam da det lige pt er den mest synlige eksponent for blind fanatisme, men al rabiat fanatisk opførsel vil føre ned af den vej – desværre har langt de fleste ekspansive religioner (som tidligere behandlet i indlægget »Når nu du siger religion, hvad mener du så?«) fanatisme indbygget helt per automatik da de vantro skal omvendes eller ihjelslåes, dvs det hele centrale er, at andre der ikke mener det samme helt principielt taget fejl – der er ikke basis for diskussion, debat eller nogen som helst form for samtale omkring emnet.
Et andet blad på samme gren er et igangværende forsøg på, at censurere Wikipedia pga Muhammad illustrationer – igen må jeg konstatere, at det er umådeligt svært, at være tolerant og være parat til, at høre den anden sides argumenter når udgangspunket er, at Islam er ukrænkeligt og alt andet vil medføre blodige repressalier af galninge iført veste udført i plastik sprængstof.
Det kan godt være det er en ubehagelig oplevelse for folk der er vant til, at deres religion og deres synspunkter aldrig nogensinde indgår i en sfære hvor der kan blive stillet spørgsmålstegn ved dem, eller de endog kan risikere, at blive udsat for den humoristiske/satiristiske tilgang til tunge emner som er et meget brugt dansk værktøj – men sådan er det bare. Lær, at leve med det. Alternativt, så skal vi til, at forfølge en taktik hvor vi finder ud af hvor de folk der udfører attentater af den ene eller anden art kommer fra og så droppe en bombe på deres familie eller nogen i deres omgangskreds – det kunne meget vel blive den slags vi bevæger os hen imod – blodig gengældelse. Ikke, at det er noget jeg støtter af ren princip – men jeg kan ikke helt lade være med, at tænke på, om det ikke var 100% mindre fedt at være terrorist/martyr hvis man vidste, at der efterfølgende ville være nogen der forfulgte nøjagtigt det samme mønster som en selv, bare med det fortegn, at der blev slået ned på venner/familie? Sådan lidt Keyser Söze agtigt? Det kunne vel give den opfattede ære og glorværdighed der er i, at ofre sit legeme for sin tro indpakket i C4 nogle ridser i lakken?
Det kedelige ved hele denne sag er jo, at den radikalisering der uden tvivl følger i kølvandet på den ikke kun går en vej – det er ikke kun folk der føler, at de bliver dæmoniseret og forfulgt pga deres religion der vælger, at hoppe ombord på en bybus med en rygsæk fyldt med søm og sprængstof – det er jo også det (desværre) almindelig had og frygt overfor det vi ikke forstår der bliver tvangsfodret af det her, der sker også en radikalisering mod højre.
For fanden da menneskeheden kan gøre mig helt desperat af arrigskab nu og da!

Fredelig sameksistens kan vise sig at være lidt af en … udfordring
Ingen kommentarer »
Her i frokost pausen sidder jeg lige og chekker lidt nyheder – som sædvanligt i min Google News Reader hvor jeg får pipet nyheder, blog indlæg, skriblerier og påfald ind fra små 42 forskellige kilder – et af de nyheds indlæg der fanger mit øje har overskriften »International lettelse over serbisk valgresultat« der naturligvis omhandler det netop overståede valg i Serbien og i særdeleshed de problemer landet stadigvæk står overfor. I artiklen står der et sted »Således demonstrerede omkring 25.000 Nikolic-tilhængere i går med slagsange til ære for Radovan Karadzic, som krigsforbryderdomstolen vil have fingrene i efter det angivelige folkedrab på 8.000 muslimer i Srebrenica i 1995.«
Ud over, at jeg til stadighed undrer mig over den villighed til, at slå egne landsmænd ihjel (udelt at der er etniske forskelle så er det jo folk der har boet side om side i generationer) og de mærkelige fascistiske ultranationale strømninger der går igennem de tidligere øst-blok lande, så fik det mig også lige til, at slå Srebrenica massakren op på Wikipedia – her kan man læse ikke kun om folkemordet på de anslåede 8.000 bosniere men også om begivenhederne der leder op til der involverer mange flere mennesker. Folkemord og forfølgelse på den måde er virkelig noget der undrer mig – hvad er det der går galt i hovedet på mennesker når de forfalder til masse-henrettelser, indespærring af folk i pakhuse hvorefter der kastes granater ind i bygningen, masse-voldtægter, drab på børn og gamle mennesker og lignende som har en skræmmende lighed med hvad Nazi-Tyskland formåede, at lægge for dagen under 2. Verdenskrig?
Der går dybe sår igennem Europa – gad vide om de nogen sinde bliver lægt?
Ingen kommentarer »
Nåmenaltså det er jo post-frokost og jeg bruger lige de sidste 10 minutter af min frokost pause på, at læse nyheder, blogs, fora, etc – holde mig orienteret om de ting der foregår i min interesse-sfære med andre ord. I den sammenhæng faldt jeg over en artikel med overskriften Københavnske politikere vil forbyde sexkøb hvor nogle politikere IGEN sætter lighedstegn mellem trafficking (dvs handel med mennesker) og prositution, hvorfor det bare skal gøres totalt ulovligt, at benytte sig af prostitution.
Det kan man mene om hvad man vil – jeg synes personligt det er en forkert retning at gå bare ukritisk, at lægge sig op af Sverige og jeg har tidligere i indlægget Valgflæsk og andre tåbeligheder tydeligt sagt, at jeg finder det tåbeligt, at man sætter lighedstegn mellem prostitution og menneskehandel (det er også faktuelt ukorrekt) – der er brug for RIGTIGE tiltag og en forebyggende indsats hvis man skal nå dem der reelt bliver udnyttet i det her spil. Der er brug for en gennemskuelig lovgivning på området og man skal holde op med, at have den der icky-icky-det-vil-vi-ikke-røre-ved holdning hos lovgiverne.
Men socialborgmester Mikkel Warming tager lige prisen for naivitet i den artikel (med mindre han er citeret totalt ude af kontekst) da han udtaler: »Der er meget fornuft i at gøre det ulovligt at gå til prostituerede. Det gælder på alle markeder, at hvis man fjerner efterspørgslen, fjerner man også udbuddet. Men det må selvfølgelig aldrig stå alene, fordi prostitution samtidig er et socialt problem«. … ja det har jo fx virket glimrende for narko! Det skal bare gøres ulovligt, så forsvinder det helt af sig selv – jeg får helt automatisk billedet af de tre aber (see no evil – hear no evil – speak no evil) for mit indre blik. Hvis vi bare forsøger, at tie det ihjel så forsvinder det af sig selv.
Problemet med hele prostitutions debatten (eller mangel på samme) er, at politikerne forsøger, at presse deres egen lille moral ned over emnet i stedet for, at gå saglig og professionelt til sagen – hvis man vitterligt mener det her er et problem, så lav noget grundig lovgivning efterfulgt af nogle reelle initiativer i stedet for den her knee-jerk reaktion med forbud!forbud!forbud!
Jamen jøsses da.
Ingen kommentarer »
|