Arkiv for kategorien “Grund til at smile”
Glædelig jul til alle der måtte læse med – håber I får en god tid med venner, familie og folk I holder af omkring jer :)
Og nok klager mange over, at de ikke kan overskue gaver og stress og jag – men kunsten er at afstemme forventningerne med noget alle kan leve op til, både du selv og andre – og kun gøre det der giver mening :)
Galskab er der nok af i verden – husk at der ingen grund er til, at det skal være i det nære også.
Ingen kommentarer »
Så oprandt dagen hvor min projekt leder uddannelse blev afsluttet – det er godt nok lidt vemodigt sådan, at afslutte noget der har været et rigtigt godt forløb og budt på rigtigt mange gode stunder og aha!-oplevelser. Nu er der kun tilbage at nyde, at der er blevet flyttet nogle indre markører samt naturligvis at stryge igennem IPMA eksamen på næste tirsdag så jeg kan få min certificering :)
Ingen kommentarer »
I morgen har jeg fornøjelsen af at være vært for dette års første samling af Onde Klubben, hvilket i bund og grund er en undskyldning for, at tre gamle (en af dem endnu ældre) venner kan mødes og hygge. Det skulle i grunden have været holdt hos min gode ven Thomas, men der var på uhensigtsmæssig vis kvindfolk i huset og den slags går ikke Thi kun medlemmer af Onde Klubben får deltage i de hemmelige ritualer.
Og det er skam en rigtig Onde Klub – kan man ikke fremvise sit medlemskort ved indgangen bliver der uddelt et stk trælår … der har pudsigt nok ikke være noget der ikke har haft medlemskortet med endnu :D
Jeg har netop lagt sidste hånd på morgendagens menu der er den meget tradionelle Chili Con Carne, med mit trademark-agtige 4-sekunds forsinkelse på HOT! oplevelsen. Ikke lige noget jeg laver så tit når jeg bare er mig selv og så er det i grunden lidt hyggeligt at fremstille fordi det har været fællesspisen til mangen et hygsomt arrangement.
I andre nyheder fylder mit arbejde i denne tid overraskende meget … nej det er jo løgn, det fylder bare. Ganske som forventet men jeg begynder, at have alt kaosen og uroen presset ind i en ramme hvor jeg kan systematisere min tilgang til det og få det delt op i det jeg skal have løst hurtigt, det der er vigtigt at få med og det der bare skal gøres engang. Og så skal der naturligvis lige laves noget seriøs og realistisk planlægning på det hele så jeg er sikker på, at jeg kan opretholde mit jerngreb om sagerne :)
Og endelig sker der noget spændende i mit udvalgte MMO City of Heroes – der er en opdatering på vej hvor man som spiller kan være med til at skabe sit helt eget spilindhold som andre også kan have glæde af – dvs der er mulighed for at fortælle historier man selv i udpræget grad har indflydelse på forløbet af. DET synes jeg er seriøst fedt – og jeg har spillet spillet så længe, at jeg er kommet med i den lukkede beta-test på Mission Architect som opdateringen hedder. Det er der naturligvis blevet brugt et par timer på og det er superfedt – herligt med noget tidsfordriv hvor man kan få udløb for sine kreative tendenser OG kombinere det med computerspil.
Jah – det var vist det :)
2 kommentarer »
Så blev det mandag og dermed Dag 1 med uniform da jeg var ude, at shoppe skjorter, sko, bukser og habit i weekenden (skal det gøres, skal det gøres ordentligt!).
Jeg kan notere mig, at havde jeg groet håret ud til en længde det kunne have ladet sig gøre, at farve og så gået efter en skrig-orange, så kunne det ikke have givet mere opmærksomhed :D
Åbenbart når folk er vant til, at se en i t-shirts med alverdens logoer og skumle tegninger samt jeans og terrængående sko, så er det et væsentligt skridt når man pludselig dukker op i skjorte + pæne sko + sorte bukser.
Jeg tror der var rimelig enhed om, at det så godt ud – men der var da flere der havde spekuleret over om jeg mon skulle til noget højtideligt efter arbejde eller om der på anden måde var en anledning. Der var også (som ventet) lidt larmende brovten i god mening fra det team jeg nu bestyrer alá nu-skulle-jeg-ikke-tro-jeg-skulle-se-sådan-ud-bare-fordi-jeg-skulle-bestemme.
Så A) det fortæller nok meget godt, at afdelingens dresscode er rimelig “casual” og B) det var en ganske effektiv måde, at kommunikere forandring.
At det så faktisk også føltes rigtigt godt og behageligt, det var jo også ganske som ventet – helt rart, at have pænt tøj på til hverdag igen. Omend jeg forbeholder mig option på “casual friday” :D
2 kommentarer »
Så er der næsten styr på det hele – maden er næsten under kontrol (godt jeg har en overnattende hus-alf til at hjælpe), jeg har lige et juletræ der skal rettes op (tilsyneladende er forskellen på TripTraps 900 kr juletræsfod og en efterligning til 125 kr, at der er færre skruer, at rette det ind med – meeeeen for 700+ bobs kan jeg godt lave en kile), omtalte juletræ skal pyntes, den 40 år gamle stråbuk er fundet frem og pryder trappen, der skal lige smides lidt julepynt rundt og så skal jeg på loftet og have gravet risalamande skålen frem (jow jow – der er en dedikeret skål til den slags) frem da den ikke var i de fire andre kasser med julehalløj jeg havde slæbt ned og et par andre småting – men den er ved, at være i vinkel.
Ved mørkets fremtid skal vi i samlet flok en tur på kirkegården og sige hej til dem der ikke længere kan være fysisk tilstede ved aftenens familiehygge – men det er efterhånden også et højdepunkt i juledagene.
Så glædelig jul til alle – jeg håber I får mulighed for, at nyde jeres families nærvær :)
4 kommentarer »
Det var så den weekend og den julefest – og nu hvor mandagen er forbi er jeg igen begyndt, at føle mig som et menneske igen – ikke fordi jeg havde tømmermænd i industriklassen men for pokker hvor var jeg dog træt både søndag og mandag efter et brag af en julefrokost med 600 mand på dækket.
I øvrigt var jeg forbløffet over hvor roligt det kunne forløbe med, at samle så mange og så forskellige folk i et område og så hælde feststemning og øl-vin-vand på dem – jeg tror den overvejende størstedel var der for, at have det sjovt og feste, hvilket da også var hvad jeg selv gjorde.
Det passede lige med, at feste i små otte timer, vakle hjem i lettere overrislet tilstand hvorefter jeg var så sulten jeg begyndte, at lave mad til mig selv kl. ca. to om natten – meget fornøjeligt :D
Men hyggelig fest, jeg var ikke fulde-syg dagen efter og jeg kom ikke til skade – det må siges, at være en success :)
Ingen kommentarer »
Ok jeg VED godt jeg ikke lige skal skufle et par super-sjældne og truede dyrearts katte til mig men når jeg på Politiken.dk ser en artikel med overskriften »Mød de sjældne sandkatte fra Ebeltoft« og så ser billeder af sådan nogle monster-nuttede små dyr, så rykker det godt nok i mig for, at få anskaffet katte til min lille bolig igen :)
Én kommentar »
Jeg så lige tilfældigvis da jeg var ude for, at handle i lørdags, at Terry Pratchett’s The Wee Free Men og A Hat Full of Sky nu er udkommet på dansk ved Borgens forlag som henholdsvist De Små Blå Mænd og En Hat Fuld af Himmel. Det glæder mig i den grad fordi jeg synes det er nogle fantastiske bøger rettet mod børn (der med fordel kan læses af barnlige sjæle) og afgjort noget der har fortjent, at være tilgængelig for det almindelige danske publikum i en form der bare kan læses direkte for de små poder.
Et hurtigt kig i mine arkiver fortæller mig, at det var noget jeg ønskede tilbage i februar 2006 :D
Rigtigt gode bøger der handler om det, at vokse op, afsavn, hvordan det er når man mister nogen man elsker og alt sammen pakket ind i Terry Pratchetts fantastiske fantasi univers på Discworld.
Og det er jo desværre med, at nyde Mr Pratchetts fantastiske skrivemåde mens vi kan, da (gamle nyheder – jeg har bare aldrig fået taget mig sammen til, at få skrevet om det) skribenten er blevet diagnosticeret med en sjælden form for Alzheimers, der nok allerede gufler løs på et af de mest fantastifulde sind i forfatter branchen :(
Ingen kommentarer »
Aaaaahhh …. jaja – selv en inkarneret nordbo som jeg selv der ikke har noget imod blæstens rusken og regnens trommen når man nu skal ud og plyndre sine naboer på sin drageskib, selv jeg kan da ikke sige mig helt fri fra, at synes det er dejligt med sommer – dog især når det er som nu med god varme om dagen og dejlige nætter med mild vind så man kan sove :)
I samme ånd har jeg pt lige taget sandwhiches op som et godt alternativ til en lækker aftensmad – ikke, at jeg skal have ret meget af den slags længere – i hvert fald ikke på ugedage hvor jeg har fået kantine-frokost :)
Denne særlige sandwhich er faktisk opstået ved, at jeg i Netto faldt over en pakke med byg-selv-carpaccio til 20 eller 25 kr (de har dem ganske ofte) der indeholdt nogle skiver fintskåret okse-inderlår, en pose med parmesan flager og noget olie+krydderi. Sådan en pose kan man bygge to gode solide sandwhiches af der snildt kan mætte to personer – med mindre man er meget, meget sulten :D
Et ganske godt fundament sådan en byg-selv-pakke. Herfra samlede jeg så min sandwhich:
Sandwhich Italia-style – 2 stk.
Ingredienser
Pakke med Carpaccio-byg-selv
3-4 soltørrede tomater i olie
1-2 friske champignoner
1 rødløg
Lidt middelhavs salt
100 gr rucola (du skal kun bruge 4 håndfulde men det er ca hvad man sælger det i)
Basilikum pesto (eller anden pesto hvis du har præferencer)
4 skiver hvedebrød (her har jeg brugt Schulstad’s “Durum Brød”)
1 stk TV-køkken melodi nynneri
Opskrift
1. Igangsæt nynnen af TV-køkken melodi
2. Skær 4 gode tykke skiver brød – smør en teskefuld (med top) pesto ud over hver flade der skal have fyld imellem sig.
3. Opbygning begynder – tag underskiven og placer en god håndfuld friskskyllet rucola derpå.
4. Snit champignon og soltørrede tomater – fordel halvdelen ovenpå rucolaen og gem den anden halvdel til sandwhich numero duo.
5. Finsnit rødløget og fordel halvdelen ovenpå rucola + øvrigt fyld.
6. Tag nu halvdelen af okseinderlår fra selv-bygger pakke og fordel ud over din opstabling. Giv denne et godt drys salt.
7. Tag halvdelen af parmesan flagerne fra selv-bygger pakken (eller brug ost af eget valg) og fordel ud over okseinderlåret.
8. Smæk en god håndfuld friskskyllet rucola ovenpå og luk endelig sandwhichen af med det øverste stykke brød (med pesto-side nedaf) – pres lidt sammen – spis! :D (gentag 2-8 for at bygge sandwhich #2)

Et lille kig ind i min sandwhich :)
Om pesto
Pesto kan man naturligvis købe sig til – det er bare ikke altid helt til, at vide hvad man får hvis man ikke har prøvet den før. Selv sværger jeg til den klassiske basilikum pesto som man som oftest kan finde i “håndkøb” – og kan man ikke lige finde den, kan man jo heldigvis forholdsvist nemt lave den selv – den holder jo bare ikke så længe grundet de færre E vi har, at komme i :D
Pesto Basilicum – ca. 2-2½ dl
70 gr friske basilikumblade
3 fed hvidløg
50 gr pinjekerner
50 gr reven parmesan
1 1/4 dl olienolie
havsalt + friskkværnet sort peber
Rist pinjekernerne på en pande og lad dem køle af før de bruges. Hæld dem dernæst i en blender sammen med basilikum, hvidløg og ost – blend ganske kort for, at få et godt mix. Skrab det opsprøjt der måtte være ned fra siderne – lad derefter blenderen køre og tilsæt olien lidt efter lidt. Stop nu og da for, at skrabe opsprøjt ned fra siderne. Når al olien er hældt i tilsmager du med salt + peber.
Ingen kommentarer »

Ja så er det den tid igen – 100 bloggerier er rullet forbi, der er gået ca de 6 måneder det tager mig at få dem skrevet og nu er det så nærmest rund fødselsdags agtigt – 1000 er det denne gang, så åben den virtuelle champagne, del ostedimserne ud og snup et stykke kransekage :D
999 bloggerier før dette fordelt på 67 kategorier/tags med 317,021 ord som brændstof (ca. 317.34 ord per indfald) og med 477 kommentarer – kommentarene ville der være flere af hvis de gamle ikke var røget da jeg skiftede over på WordPress og hvis jeg så ellers var lidt mere flittig til, at kommentere hos andre.
Men faktum er, at mit liv er skiftet ind i overhalningsbanen siden bloggeri nummer 900 rullede forbi 12. december 2007 og her taler jeg ikke bare om, at jeg er ved, at tage kørekort :D
Jeg har fået nyt arbejde og taget min skæbne i egen hånd igen (hvilket føles fedt på så mange niveauer, at det faktisk er noget jeg glæder mig over hver dag), jeg er (som nævnt) ved at tage kørekort, jeg har fået flyttet rundt på noget af min mentale baggage, fået taget beslutninger om hvad der er vigtigt i mit liv og hvad jeg ikke vil bruge hverken tid eller energi på – men jeg synes også jeg har ALT for lidt tid og i grunden mange ting jeg godt lige ville skrive om, så jeg tror jeg vil ændre min indlægsstil lidt og ikke bare fatte skrivebloggen når jeg lige har en hel masse på hjertet :)
Nå – men hurra for 1000!!! :D
4 kommentarer »
|