Arkiv for kategorien “Linkage”

Ah 2009 er lige gået igang og jeg har allerede fundet et spil jeg kan glæde mig til - nemlig Brütal Legend!
Jeg faldt ved et rent tilfælde over den første officielle trailer der blev vist til Spike VGA Awards (ses herunder) og tænkte det så ud som herligt tidsfordriv; Jack Black (som jeg har en svaghed for - han kan noget særligt) lægger stemme til hovedpersonen og så er det ellers bare, at give den gas gennem et univers der er flået direkte fra et 80er metal plade cover :D

Efterfølgende har jeg læst lidt op på spillet og det er jo rendyrket lir. Hovedpersonen Eddie Riggs (navngivet efter Iron Maidens maskot samt tegneren der opfandt ham) bliver transporteret til en alternativ virkelighed hvor dæmoner regerer vores verden, der naturligvis er inspiret af lige dele nordisk mytologi og rendyrket metal, efter han efter et uheld drypper blod på hans bæltespænde, der både har en slående lighed med Mötorheads logo OG bærer en forbandelse! :D

Først skal man undslippe Temple of Ormagöden og derefter giver man den gas mod overherren Lord Dolivicus, General Lionwhyte (der naturligvis har GIGANTISK glam-metal hår), samt horder af Glam Metal kultister samt legioner af dæmoner! :D
Spillet er fyldt med referencer til Metal og jeg tror det kommer til, at blive super!

Og til slut - debut traileren, der blev lavet for, at vise stemningen i spillet :D

Comments Ingen kommentarer »

Jeg faldt lige over Gran Torino på Quicktime trailer siden og den har totalt fløjet under min radar indtil nu - men den har så omgående bevæget sig op på toppen af listen over film jeg VIL se i biffen. Givet Clintens alder (og den måde de gamle skuespillere chekker ud på i øjeblikket) kunne det her jo meget vel være hans svanesang og hvis det er tilfældet, så ser det ud som om, at det med syvtommer søm bliver slået fast, at når det kommer til koncentret morderisk raseri givet udtryk i et ansigt, så er der INGEN der slår Clinten.

Det ser ud til, at være en film om dramaet i de små nære ting - en genre som Mr E vel efterhånden nærmest har gjort til sin egen, og jeg ser personligt frem til, at skulle se den hårdeste gamle mand på jordens overflade i biffen endnu engang :D

Comments 2 kommentarer »

Jeg er så småt gået i gang med, at renovere mit soveværelse og i den sammenhæng har jeg spekuleret i, at det kunne være rart med noget ny udsmykning på væggene da jeg er blevet lidt træt af de billeder jeg har haft derinde gennem tiden.

Idag er jeg så via omveje (link) faldet over firmaet Sumopix der opererer med noget man vel godt kan kalde “foto kunst” - de omdanner nemlig fotos til lærredform og det med en teknik der skulle garantere, at farverne ikke falmer i omegnen af 50 år.

Ideen er, at man uploader sit eget billede og så kan det blive omdannet til lærredform - både i almindelig format eller i den lidt mere specielle mosaikform som jeg selv er faldet lidt for. Tænk bare, at kunne have et billede jeg var særligt glad for lavet om på den måde - så kunne jeg glæde mig over det hver dag :D

Pt har jeg siddet og rykket rundt med et mosaik billlede på 162×63cm bestående af 30×30 cm kvadrater - og jeg synes faktisk det ser ret godt ud. Det vil godt nok koste 3800 - men til gengæld vil jeg have noget på væggen som ingen andre har, hvilket jeg godt kunne synes var lidt fedt :D

Comments 3 kommentarer »

I denne uge har jeg brugt nogle timer på, at researche hvad jeg i grunden får brug for hvis jeg vil gøre alvor af, at lave et mini-hjemme-foto-studio så jeg kan komme til, at eksperimentere noget mere med. Jeg har jo desværre ikke lige 100vis af kvadratmeter til rådighed så jeg skal have fundet et kompromis mellem mit ambitionsniveau og hvad der praktisk kan lade sig gøre … og DET er altså ikke nogen nem øvelse :D

Men i hvert fald har jeg fundet ud af, at jeg nok skal regne med, at jeg kommer til, at rive mig for 6000-7000kr - måske mindre hvis jeg vælger, at gå efter en enkelt blitz i første omgang - men der skal stadigvæk en blitz, et stativ, en udløser og et andet stativ til baggrunde som minimum og det løber alt sammen op.
Nå - det er heller ikke lige nu det sker da jeg liiiiiiige skal have lappet hullerne i min økonomi som alt bil-halløjsa-købet rev i den :D

Men jeg vil faktisk godt lige i sammenhæng med min research anbefale ProPhotolife.com der både har rigtigt gode artikler men også nogle rigtigt gode videobloggerier der giver en visuel demonstration af hvordan man lægger lys, tager portræt billeder, hvad man skal bruge af studie udstyr og masser af andre nyttige ting.

Comments Ingen kommentarer »

Ok jeg VED godt jeg ikke lige skal skufle et par super-sjældne og truede dyrearts katte til mig men når jeg på Politiken.dk ser en artikel med overskriften »Mød de sjældne sandkatte fra Ebeltoft« og så ser billeder af sådan nogle monster-nuttede små dyr, så rykker det godt nok i mig for, at få anskaffet katte til min lille bolig igen :)


Comments Én kommentar »

Aaaaaah jeg har lige en hjemmearbejdsdag idag - det er faktisk den perfekte måde, at starte en fredag på når man ikke lige har nogle møder eller andet der kræver ens fysiske tilstedeværelse på arbejdspladsen. Jeg er jo stadigvæk koblet op til både netværk og email system via VPN og er tilgængelig via telefon, så det er ligesom, at være på arbejde bare uden nogen som helst form for forstyrrelser.

Og især det sidste er faktisk rigtigt rart når jeg fx lige sidder med noget planlægningsarbejde eller noget træningsmateriale der skal udarbejdes. Ikke fordi mine kollegaer er specielt larmende eller forstyrrende, men der går altid noget koncentration tabt på folk der snakker eller lige kommer forbi for, at spørge om noget.
Så det er EF dag idag - ikke Endelig Fredag men Effektiv Fredag :D

I andre nyheder - har du så problemer med, at finde programmer når du skal bruge dem? Eller er du træt af, at skulle lokalisere de programmer du skal bruge i en stadigt voksende liste under din Windows start menu? I så tilfælde vil jeg varmt anbefale Launchy!
Launchy er et fantastisk lille program der leder dine program foldere igennem og ved hjælp af to taster på dit keyboard får du et søge vindue op hvor du kan skrive navnet på det program du skal bruge (jeg har fx Alt + mellerum da det ligger ligefor mine fingre) - nemt og bekvemt.

Men betyder det så at jeg skal stave mig til alle mine programmer? Nejda - for det øjeblik du begynder, at skrive begynder Launchy, at foreslå programmer det kunne være - skal jeg fx bruge Firefox browseren, så når jeg knapt at skrive “Fir” før Launchy har foreslået det som løsningen. Ikke mindst fordi jeg har brugt det før og der er lidt intelligens indbygget i den og den husker hvad du har valgt før :)
Og nu tilbage til dagens dont.

Comments 6 kommentarer »

De der følger med i mine gale skriblerier vil være ganske vidende om mit had-kærligheds forhold (og nogle gange had-had) til Star Wars, eller i hvert fald til George Lucas og hans konstante skamridning af det univers jeg har kendt og elsket siden jeg var en lille stormtrooper.

Men ret skal være ret - der har været en hel del fantastiske Star Wars computer spil gennem årene og her sidst i september kommer der et nyt et af slagsen, nemlig Star Wars: The Force Unleashed som naturligvis skal spilles på min xkasse.
Rygterne om hvor vildt spillet ville blive har svirret lige siden den første teaser trailer dukkede op på YouTube hvor man ser en Jedi trække en Star Destroyer ned på jorden.

Senere er der dukket in-game film op og det ser fantastisk ud - spil udviklerne har gennemskuet, at når vi skal spille Jedier, så vil vi have lov til, at give den gas med vores imaginære kræfter - og det bliver der så lukket op for i sand hyperrums fart i Force Unleashed hvor man tager rollen som Darth Vaders lærling.

Der er sikkert en glimrende historie et sted, men det primære er, at man kan gøre næsten hvad som helst med sine kræfter hvis man har lidt fantasi - banerne man spiller på kan ødelægges og trækkes fra hinanden og derefter kastes mod ens fjender mens man sender Force lyn ud til alle sider og hvirvler rundt med sit lyssværd. Det er nemt, hurtigt og sjovt!

Og hvordan ved jeg så det når spillet ikke er kommet endnu? Jo der er kommet en demo på Xbox Live d. 21. august hvor man kan prøve lidt af sagerne og jeg var SOLGT! da jeg hev en TIE fighter ned fra et fabriks samlebånd og smed den efter en flok fjender :D

Har du muligheden for, at prøve demoen så giv den et hak - der er gang i den :D

Comments Ingen kommentarer »

Ahhh en af fordelene ved, at have en hjemmearbejdsdag (bortset fra den øgede effektivitet fordi man ikke bliver forstyrret og distraheret) er, at der lige er tid til, at kaste et lille bloggeri ind i det sidste af frokost pausen :D

Igår faldt jeg lige via et link fra en anden fotografs side (det skal så siges, at gutten hvis side jeg fandt det fra er proff) over finalisterne til 2008 Creative Wedding Photo Contest hos WeddingPhotographyDirectory.com og det er da nok lige nogle fantastisk lækre billeder der er godt komponeret og udført med snilde, kreativitet og sans for detaljer. Her kunne bryllups fotografer herhjemme nok få kam til deres hår i rigtigt mange tilfælde :D
Herunder foto fra Noel Troy, der er blandt finalisterne.

Comments Ingen kommentarer »