Arkiv for kategorien “Shopping”
Jeg tror jeg bliver nødt til at anskaffe mig en Gorillapod – helt specifikt en Gorillapod Focus – dels kunne jeg godt se nogle anvendelsesmuligheder når jeg skal tage billeder og dels synes jeg bare det er for sjovt med sådan en mini-tripod der kan sno sig om stort set hvad som helst og giver mig associationer til et pudsigt lille robot væsen på udforskning for at indfange vores lille planet i billeder :)

Ingen kommentarer »
Ploppe forbi Oakley’s (min yndlings pusher af solbriller og nej bare fordi jeg har fire par fra dem har jeg ikke nok) website når de helt uden varsel pludselig har lavet en ny sending af den Pit Boss brille de ellers SAGDE kun ville være tilgængelig i et meget begrænset oplag. Og efter Matte Black & Titanium modellen blev udsolgt, så kunne jeg trække vejret igen.
Black Iridium Polarized
Men nu er den altså tilbage og jeg vil ha’ den brille så hårdt, at jeg kan høre plastik kortene rasle i min tegnebog – men selv med den ultra lave dollar kurs, så er det stadigvæk i det forkerte nabolag af 3000 kr. Men de er såååååååå feeeeeeeeeeede *suk*

Én kommentar »
Det er efterhånden ved at være et godt stykke tid siden jeg sidst har fablet om det næste kamera jeg vil have og det må siges stadigvæk at være aktuelt. Canon EOS 5D MkII ser stadigvæk rigtigt lækkert ud, men desværre er det kun blevet knapt 1.000 kr billigere end første gang jeg nævnte, at den var skrevet på min shortlist over ting jeg vil have, så det lægger stadigvæk i heftige 16.000 kr – og det er jo endda næsten et år siden! *suk*
I grunden gik jeg jo og ventede på den næste opgradering af den næsten-professionelle serie, men jeg tror lige en finanskrise og ændrede købevaner satte en stopper for den sag – i hvert fald har Canon mod forventning IKKE opdateret deres EOS-1D Mark III, der i teknisk henseende er ved at være lidt gammelt da der er sket RIGTIGT meget siden det kom på gaden i maj 2007.
Og det ER da mange penge – men det er også min altoverskyggende hobby og jeg kan mærke jeg teknisk er på et punkt hvor jeg har brug for, at mit kamera kan noget mere og har nogle flere ting jeg kan stille på for at få LIGE præcist det billede jeg gerne vil have.
Kan være jeg skulle begynde at spille Lotto :D

2 kommentarer »
Jeg ville ønske jeg lige have ca 4800 bobs jeg ikke vidste hvad jeg skulle bruge til – for så vidste jeg nemlig godt hvad jeg ville bruge dem til :D Jeg ville stryge lige ned og anskaffe mig et stk KitchenAid Mixer ala denne lille sag. Det er da muligt man kan få maskiner der er smartere og billigere, men der er altså bare et eller andet over de KitchenAid maskiner der fanger min indre æstetiker … det og så det faktum, at jeg er ovenud begejstret for den blender af samme mærke jeg allerede har købt.
Og det hjælper jo naturligvis heller ikke, at jeg har researchet kage opskrifter i Nigella-land, for hun fabler jo om hendes KitchenAid dimser hele tiden og så igen :D
Ja sådan en fyr – muligvis ville jeg dog købe den i creme farve :)
Én kommentar »
Det var så sandelig sjovt mens det varede men nu er det på tide, at betale regningen …. og ja, det var da helt klart det værd :D
Jeg taler naturligvis om mit lille shopping spree i Chicago – det var da totalt shop-amok for mit vedkommende og det har da sandelig også været en dyr fornøjelse (har lige fået MasterCard opgørelsen) men det var da det værd. Jeg tror jeg har sparet næsten lige så meget som jeg har købt for givet amerikanske kontra danske priser.
Så sommerferien iår bliver nok lidt lowkey og anonym :D
Ingen kommentarer »
Og grunden til denne jubel? Det lykkedes mig ved en smule assistance fra folk der ved noget om den slags, at finde en Xbox til næsten halv pris! 750 bobs kostede det mig – men nu har jeg også en helt ny kasse der virker, kan spille når jeg har lyst og i øvrigt er det bare rart, at have muligheden :D
Aaaaaaaaaah :D
Ingen kommentarer »
For tiden oplever jeg en del, at jeg liiiiige mangler lidt ekstra rækkevidde på mine billeder – det sker tit, at jeg efter, at have taget et billede står og tænker “hvis jeg nu bare lige havde haft de ekstra 100-200mm rækkevidde.”
Så på et 100-400mm f/4.5-5.6L objektiv er ved at bevæge sig kraftig opad mod min short-list for ting jeg vil anskaffe mig. Det er sådan set kun prismærkaten på knap 11.000kr der holder mig tilbage :D

Herover 100-400mm ved siden af et 200mm (venstre) i fuldt udslået og sammenklappet tilstand
2 kommentarer »
Akja – nogle gange er der bare ikke andet end udgifter – det slog mig lige idag, at når jeg når igennem den stak skjorter jeg erhvervede mig på udsalg (500 kr normalpris – nedsat til 200 bobs stykket) så skal de jo vaskes og stryges og sådan. Og mit strygejern trænger vist helt ærligt til, at komme på pension – det er jo ikke ligefrem fordi jeg har brugt det i udpræget grad længe og det var allerede lidt slidt da jeg arvede det for 10 år siden.
Så jeg har besluttet, at det må der til – skal jeg til, at stryge på regelmæssig basis vil jeg altså også have nogle ordentlige værktøjer. Men man kan garanteret også erhverve sig et anstændigt et for rimelige penge nu om dage :)
Ingen kommentarer »
Her i kølvandet på, at jeg har fået stjerner på skuldrene, så har jeg besluttet, at foretage en mini-opgradering af min garderobe … som jeg faktisk har haft på bedding et stykke tid, jeg ville bare lige tabe mig lidt mere først, men nu synes jeg omstændighederne fremtvinger lidt handling.
I grunden er det jo ren overflade men jeg synes der er lidt signal værdi i det _ så jeg vil have fundet en version af den traditionelle leder uniform (pæne sko + sorte bukser + skjorte + jakke) som jeg kan befinde mig godt i – jeg kan også godt finde ud af, at binde et slips men jeg tror det er liiiiiiiiiiiiiige lidt mere end vi plejer (som Gertrud Sand ville have sagt) og det kan være noget der bliver taget frem til særlige lejligheder. Det passer helt ærligt ikke ind der hvor jeg er – i hvert fald ikke i hverdagen.
Og det er jo ikke fordi den slags tøj er mig fremmed – jeg har faktisk tidligere gået en del i den slags tøj, men der kom bare et punkt hvor min daværende vægt gjorde, at jeg ikke følte mig godt tilpas i det længere.
Men nu tror jeg tiden er ved, at have vendt.
Og jeg synes det er passende – der er (for mig i hvert fald) både en signal værdi i “uniformen”, ligesom der er en eller anden form for autoritet (eller måske snarere signalet om autoritet) indlejret i den.
Måske er det bare en måde, at signalere til mig selv, at noget har ændret sig – hvem ved? :)
Én kommentar »
Nå – januar og februar er officielt fra min side erklæret som “fattig-måneder” da jeg skal have min kassekredit under kontrol og bragt i nul – hvilket i grunden betyder, at jeg kun har råd til ting der koster du-giver-mig-10-kr; Med andre ord, der skal køres total stram økonomi og der skal ikke slås ud med armene overhovedet – så må jeg bare leve med, at de par måneder kommer til, at blive lidt kedelige.
MEN! Jeg har dog midt i denne genindspilning af fattig-80erne besluttet mig for, at der er to ting jeg vil tillade mig, at købe.
Det ene er for 1200,- kr Borås sengetøj – det lyder måske ikke vildt ophidsende, men her i udsalget kan jeg få 4 lækre sæt til den pris, hvilket er ca. halv pris i forhold til normalt. Det er sådan lidt personlig luksus :)
Den anden ting ting er Ur-Pippi der er Astrid Lindgrens original manuskript til Pippi Langstrømpe, som præsenterer den velkendte rødhårede ballademager som hun var FØR hun blev tonet lidt ned for, at være spiselig for datidens læsere i 1944, hvilket lyder til, at være herligt politisk ukorrekt og underholdende.
Den koster bare 249,- så det er forhåbentlig ikke det der vælter budgettet :)
6 kommentarer »
|