Kenneth’s Weblog

Så det der dating post-30 – det har jeg efterhånden nævnt et par gange – og jeg synes bare det bliver mere og mere mærkværdigt.

Faktisk tror jeg der er en eller anden logik eller et sæt spilleregler som jeg ikke ved hvor jeg skal få henne – og så længe man ikke har det, så har man ikke en snebolds chance i helvede for at deltage.

Som nævnt andetsteds så er der hele børn-børn-børn fraktionen, hvilket i bund og grund får mig til, at forlade fartøjet mens det er i bevægelse, lige med det samme.

Fraktionen der har børn er lidt mindre sprængfarlig – dog kan det være lidt af en udfordring hvis børnene er så meget nummer et, at der faktisk ikke er plads til andre. Dermed ikke sagt, at børnene ikke er vigtige og guldklumpsagtige, men det kan være svært at se hvor man(d) kan passe ind henne når børnene står på alle tre sejrspladser.

De seneste måneder har en ny fraktion dog tegnet sig lidt tydligere – det er dem der bare gerne vil tage det stille og roligt og se hvor det fører hen. Det har jeg så igen igår fundet ud af er kodesnak for “jeg vil ikke forpligte mig” og på samme måde som mænd der ikke vil forpligte sig slår de totalt bak når man forsigtigt prøver at finde ud af hvad der rør sig og gemmer sig bare floskler som “aj det går galt for hurtigt – det kan jeg slet ikke” eller “jeg er nødt til at passe på mig selv og lytte til mine behov” før de forsvinder mod horisonten.

Jamen hvordan skal man kunne “vinde” når jeg ikke engang kan få lov at spille … og se nu der! jeg bruger sportsmetaforer – det er godt nok skidt *suk*
Men alvorligt talt – jeg synes godt nok det er svært at komme ind i kampen her – og guderne skal vide jeg har forsøgt. Det når jo efterhånden det punkt hvor jeg ikke “tør” tale om det når jeg støder på nogen der er lovende af frygt for, at det skule jinxe det på en eller anden vis.

… antallet af overraskelser i min postkasse idag – der lå en pakke-til-afhentningsseddel fra “Jurist og Økonomforbundet” – hvad i alverden vil de mig? Og hvad mon der er i den pakke? :)

Tjaeee det kan da godt være det er meget “hyggeligt” med det kongehus, men faktum er jo faktisk, at det HAR en politisk rolle.
Som det fx fremgår af denne artikel fra Politiken.dk hvor en forglemmelse har gjort, at tre love nu skal genbehandles for, at kunne blive vedtaget da de ikke er blevet underskrevet af dronningen.

Bevares, det er politikerne eller embedsmændene der har klokket i det, men i et demokrati er det da helt galt, at kongehuset rent faktisk skal ratificere love – hvad handler det lige om? Altså naturligvis ud over, at vi ikke har demokrati men enevælde (hvis man læser grundloven).

Jeg ærger mig endnu engang over, at det tredje felt manglede på den nylige stemmeseddel om lighed i den mest ulige institution i Danmark (arvefølgesagen) – hvor var “Jeg vil have kongehuset afskaffet” feltet mon?

Det er med nogen undren, at jeg her i weekenden kunne konstatere, at jeg har oplevet et 50% svind i min beholdning af D&W desertskeer – helt præcist er 4 af de 8 jeg har havde forsvundet. Spørgsmålet er ikke kun hvornår det er sket – jeg har ikke lige bidt mærke i, at der har været fuldtallingt ske-regime blot tænkt, at nogle af dem nok stod i opvaskemaskinen – men også hvordan;  mine venner og familie slår mig ikke lige som typerne der tænker “det kunne da være fedt med en souvenir – jeg snupper lige en ske” :D

Underligt er det – et eller andet sted kan jeg ikke helt slippe fornemmelsen af, at jeg må have smidt dem ud ved et uheld – måske har de stået i bøtten efter den sidste rest af B&J is er blevet spist og så er de bare røget ud med badevandet?

Besynderligt er det – måske ikke Sherlock Holmes klasse, men alligevel – og lidt ærgeligt, for det betyder jo også jeg skal have købt et nyt sæt.

Mystifismerne og hverdagens banaliteter er alle vegne.

Det var med noget bekymring, at jeg på Politiken.dk læste en artikel med overskriften »FN: Religioner må ikke kritiseres« der jo i sin enkelthed går ud på »yde beskyttelse mod had, diskrimination, trusler og tvang i forbindelse med ærekrænkelse af religioner og ansporing til religiøst had i almindelighed« – dvs det er slut med at sige nogetsomhelst kritisk om religioner – og pudsigt nok er den blevet vedtaget af et råd der er befolket i overvældende grad af lande der bruger organet til at skjule deres egne brud på menneskerettigheder. Der er 47 lande i rådet – 17 af disse lande er medlemmer af Organisation of the Islamic Conference (OIC) og udgør sammen med deres allieerede Rusland, Kina, Kuba og den afrikanske gruppering 2/3 af medlemsskabet – som jeg ser det, lande der vil stemme imod hvad man kunne kalde tradionelle “vestlige” værdier hvor individuel frihed og ytringsfrihed bestemt er hjørnesten givet disse områders til tider middelalder-agtige syn på disse områder.

Hvor kan der læses mere om det?
Ved at google lidt rundt har jeg gættet mig til, at det handler om en tilføjelse til resolution 62/145, men jeg har ikke lige haft noget større held til, at finde det hos UNHRC selv hvilket irriterer mig lidt – jeg kunne godt tænke mig, at læse den slags fra kilden fremfor, at skulle være afhængig af sekundære og tertiære kilder.
For de der selv har lyst til at lede, så går resolutionen også under navnet “Combating Defamation of Religions”

Resolutionen og protesterne bliver dog snakket om adskillige steder – de mest interessante kilder (ud fra et religions-kritisk synspunkt) jeg har fundet er Slow death of the freedom of expression og Defamation of religion passes at UN Human Rights Council again.
Kigger man indenfor hos International Humanist and Ethical Union er det også tydeligt, at det er denne sag der fylder mest.

Hvad sker der lige for FN? Beskyttelse af ideer over invidets frihed?
Det er naturligvis dybt problematisk at FN på denne måde måde strækker hånden imod, at ville beskytte ideer fremfor enkelt individer – det er ganske vist nogen tid siden jeg sidst har læst menneskerettighedserklæringen, men jeg erindrer, at retten til fri tankevirksomhed, religion, etc udstrakte sig til individer og ikke den anden vej rundt.

Og selv om jeg da godt kan se problematikken i, at Islam ofte bliver knyttet sammen med brud på menneskerettigheder og terrorisme (især hvis det fører til forfølgelse af Muslimer) så ER der jo for pokker et ret tydeligt mønster i fx lande med Sharia lov hvor vi gang på gang ser groteske sager hvor voldtagne kvinder bliver straffet mens deres krænkere går fri – ligesom der vel næppe er nogen religion i verden hvis udøvere tegner sig for en tilsvarende mængde af terrorhandlinger.
Det ville da sikkert være fedt hvis man kunne bruge FN til at vaske hænder og få alt smudset væk fra Islam, men det ER ikke en uskyldsren religion som jeg ser det – lad os bare være helt ærlige og sige, at der er indbygget vold og mord i enhver aggressiv religion, og ligesom kristendommen i dens basale form, så hører Islam til der.

Tag en tudekiks
Der ikke noget “urette” i den måde Islam bliver forbundet med terrorisme – kig ud over nyhedslandskabet og se hvor ofte netop religiøse galninge der bekender sig til Islam er involveret i den slags. Der er et mønster. Brud på menneskerettigheder? Samme mønster.
Er de vestlige lande helt uskyldsrene på de områder? Nej selvfølgelig ikke. I hvert fald ikke på menneskerettighedsområdet – men overall tror jeg “vi” klarer os langt bedre end den fede klump af pampere der effektivt kontrollerer UNHRC.

Samtidigt har vi, at gøre med en religion hvis udøver – i hvert fald de rabiate af slagsen – ikke tåler kritik af deres religion – allerede her mener de der er tale om forfølelse. Helt ærligt, tag en tudekiks – i samspillet med den vestlige verden hvor individuel frihed er højere skattet end det at hyle i kor, der kommer der nogle gnidninger. Det er bare sådan det er. Hvordan “I” gør tingene hjemme hos jer selv, det finder I bare selv ud af – men at ville beskytte religion mod kritik, det skriger til himmelen om religiøst vanvid.

Jeg opfordrer alle til, at adoptere deres egen religions kritiske resolution – og det gælder for alle religioner der aktivt forsøger at omvende og kontrollere – det er ikke guddommeligt og fri for fejl, det er menneskelige ideer og DEN SLAGS er i allerhøjeste grad altid fulde af fejl.

… nemlig den tid hvor folk og fæ flokkes ind på SKATs website for, at se om de mon skal af med penge eller have penge tilbage nu hvor balancen for 2008 er gjort op. I år ser det desværre ud til, at jeg skal af med 2900 bobs (hvilket på skummel vis er ca i det nabolag jeg forventer noget arv fra en fjern arve-tanter ligger i når alt er betalt) men efter, at have gennemgået mine lønseddler for 2008 kan jeg selv med min bedste vilje ikke se hvor de sidste 39.409,- kr de mener jeg har tjent kommer fra. Det er et meget specifikt beløb så jeg formoder det kommer af et eller andet, men af hvad kan jeg ikke regne ud.

Nu troede jeg ellers her hvor jeg ikke har selvstændige firmaer mere, at mit årlige roderi med SKAT var en saga blot – men måske de er blevet arrige over, at jeg skrev til dem vdr multimedie-skatten? :D

Nå hvad – jeg må vel fatte knoglen og høre hvordan de har fået det til, at gå op :)

Ligesom jeg aldrig havde troet, at jeg nogensinde ville finde fornøjelse i, at løbe før jeg begyndte, at nedkæmpe min vægt for et par år siden, så har jeg i den forgange uge fundet ud af, at jeg faktisk synes det er ganske afslappende, at stryge skjorter.

Jeg når et eller andet stadie ala meditation ligesom jeg gør når jeg løber eller kører langfart i bil – det er nok det, at det er en simpel operation som kroppen kan håndtere uden de store tænkeinput.

Underligt – men meget afslappende :)

En overskrift på JP.dk fangede lige mit blik idag – »Specielle navne gør børn til mobbeofre« var titlen og teaser teksten lød »Trenden med at give børn specielle fornavne som Predbjørn, Nimbus og Tidsel gør børnene mere udsatte for mobning, advarer psykolog.«
Efter et klik fandt jeg ud af, at det var noget der var sourcet ind fra navlestreng.dk – men hvorom alting er!

Det er da en total non-nyhed – hvis man navngiver sit barn Predbjørn, Nimbus eller Tidsel, eller for den sags skyld Baloo, Bøy, Remzi, Safari, Syp eller Gandalf (alle navne fra de to godkendte lister) så har man efter min knapt så ydmyge mening godt nok fortabt sig i projektet med, at frembringe det unikke lille væsen der er endnu et accessory i det verdensbillede hvor alt hvad vi omgiver os med siger noget om os som individer.

Blaaaaaaaaah! Man har så som forældre glemt, at der er noget der hedder “skolegården” og “andre børn” – at Ole Kyed (børnepsykolog) udtaler at »Det kan resultere i, at nogle børn med meget specielle navne bliver udsat for mobning« er rimeligt indlysende. Børn kan – helt uden at det er med vilje og bagtanke – være nogle ondskabsfulde små svin og sjove navne vil bare indbyde til, at der bliver leget med dem.
Nogle gange er det bare sjov det ender i, andre gange kan der gå total hob-mentalitet i den hvis den der bliver drillet udviser svaghedstegn – det er svært, at forudsige er min erfaring.

At Helle Rabøl Hansen, der er mobningsekspert og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, i samme artikel udtaler »Det handler mere om den skoleklasse, barnet havner i, end det handler om navnet. I en klasse, hvor der ikke er en social tolerance, der kan alt gøres til et problem« fortæller mig, at mobningseksperten vist er blevet frakoblet sit speciale og har fået liiiiiiiidt for teoretiske briller på. Social tolerance er ikke noget børn bare kan – det er en del af den sociale fernis de skal tillæres undervejs.
Bevares, nogle børn er bare stærkere i den disciplin end andre, men det kan gå galt for alle – selv de sødeste børn kan have en dag hvor de er de rene djævle.

Så folkens – de der unikke navne der tydeligvis er sæbebobler affødt af et mildt anfald af storhedsvanvid – få dem lige under kontrol og tænk på, at jeres børn skal leve med de navne – Nimbus, det er mange tærsk værd i skolegården :)

Det var ordene. Nu vil jeg kravle ned fra sæbekassen igen :)

Den opmærksomme læser vil måske errindre, at jeg nu og da bliver konfronteret med menneskehedens fantastiske alsigdighed når jeg går i biografen, eller sagt med andre ord: jeg krummer tæer over de usansynligt tumpede ting folk der sidder indenfor hørevidde kan finde på, at rable af sig.

Her et uddrag fra et yngre par der sad ved siden af mig.

Situation: Der ruller altid en 5-6 minutters reklamer forbi som det første – reklamer der lige viser flaget for de lokaler butikker uden, at være voldsomt prangende. For det meste en serie billeder ala reklamer i blade bare med musik til.
Hun: Ja altså jeg hader virkelig de der lokale reklamer fra Aalborg de viser først – de er bare ikke særligt gode sammenlignet med dem der kommer senere.
Han: Nej de virker totalt lav-budgets-agtige
Jeg tænker: Det skyldes måske at de lokale butikker ikke har et reklame budget på millioner – måske i kunne undgå de reklamer hvis i dukkede op senere?

Situation: Der vises en reklame for Samsungs nye telefon kaldet “Omnia”
Hun: Aj det er da bare et totalt dårligt navn – Omnia! Så er det der navn til Apples telefon da meget bedre – hvorfor kunne de ikke have kaldt den noget ligesom iPhone?
Han: Hæhæ – ja kan du ikke se man står der og skal snakke med sine venner om den? Har du set den nye Omnia?
Jeg tænker: iPhone er jo ikke ligefrem verdens mest geniale navn og mest af alt bare et barn af den tid den blev født i (eller rettere da alle deres “i” dimser blev født) – det er bare et “i” tilføjet et navn og pakket ind i lidt dumsmart markedsføring som Apple gør med alle deres ting. Og alle ting kan jo ikke hedde det samme bare fordi i ikke har fantasi til at frigøre jer fra Apples markedsføring.

Og sådan fortsatte det under de 20 minutters reklamer – der var tale om et sandt overflødighedshorn af visdom der udøsedes over et emne alle ved (håber jeg da) bare handler om flash og hjernevask.

Men jeg sagde INTET – jeg ville bare nyde min film denne gang :)

På min arbejdsplads, og specifikt i den afdeling hvor jeg arbejder, foregår der en del afklaring af ukendte områder og der er mange folk der skal snakkes med og laves aftaler med – og ind i mellem så undrer jeg mig over de fraser der bliver taget i brug når det skal understreges, at lige på dette område der skal vi være 100% ikke-ambivalente, kontante og sikre på hvad vores budskab er.

Her skal vi være helt skarpe på ….
Ja ok – det giver mening – det kan jeg godt forstå – no problemo der.

Der skal være klarhed for …
Ja ok – den er vel meget gængs – også godkendt.

Her skal vi være helt klare i spyttet …
DET er sguda et besynderligt udtryk! :D Jeg formoder det er et eller andet udtryk fra den man gav håndslag på alle aftaler og der ville det være en kende ulækkert med sådan en heftig grønhakker i håndfladen?

Jeg synes i hvert fald det er et besynderligt udtryk – men det bliver brugt i hvad der synes som stadigt stigende grad hvor jeg kommer – eller måske er det bare et udtryk for, at min kontaktflade på arbejdspladsen vokser og jeg dermed bliver eksponeret for det i højere grad fordi det er et almindeligt brugt udtryk derude?

Nå – det skal i hvert fald ikke finde vej ind i mit ordforråd! No sir! :D