Arkiv for kategorien “Weekend stemning”

Jamen den er god nok – så fik den weekend også ben at gå på.

I visse kredse er der tilsyneladende en stigende undren over og bekymring omkring min fortsatte single-status – og jeg indrømmer da gerne, at søndage ofte er det tidspunkt der bliver tænkt over netop den del, når hele verden omkring mig er stille og jeg er helt gearet ned.

Men ærligt fylder det meget lidt i min bevidsthed for tiden – der kommer (i hvert fald for mig) et punkt, hvor der er blevet gjort nok forsøg uden noget resultat og det hele begynder at ligne en Sissyfos indsats. Måske det bare er en stille resignation, men uvilkårligt melder spørgsmålet “hvorfor blive ved?” sig da i mit hoved.

Jeg har tidligere fabuleret over, at dating post-30 år synes umanerligt kompliceret – der har været skuffelser, der har været erfaringer, der har været tanker om hvad der mon skal til for at det lykkes, de velkendte check-lister med krav fra før 20-års alderen er dukket op igen – og stort set virker det hele som en skyttegravskrig hvor der skal gøres indrømmelser og forhandles løsninger på plads for at finde en måde “nationernes” grænser kan sameksistere på.

Jeg oplever det som at jeg skal give uforholdsmæssigt meget køb på mig selv og mine værdier fordi andre mænd har været nogle fjolser – der er bare for mange skelletter i skabet og jeg gider det helt ærligt ikke. Vi har alle en fortid, men der er forskel på at have en fortid og så lade den fortid diktere hvordan al fremtidig interaktion skal være.

Så mig – jeg ville da gerne finde en, men ikke på bekostning af mig selv.

Og nu tilbage til søndagen :)

Comments Ingen kommentarer »

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg synes mit arbejde er både varieret, spændende og udfordrende – men det ville være rart hvis der ikke kun var to hastigheder (ferie eller fuld fart) for det føles da godt nok som at blive pløjet ned af et damptop med et massivt påhæng af vogne lastet med beton og dørhåndtag når man kommer fra tre ugers ferie og omgående skal svinge sig op i det høje gear.

*pyha*

Jeg tror bare jeg skal lægge i koma i denne weekend – jeg er totalt flad :)

Comments Ingen kommentarer »

… den mængde kroner jeg skulle af med for at fylde mit køleskab op med masser af frisk grønt, kylling, mozzarella, æble cider og andet godt til weekenden :)

Comments Ingen kommentarer »

Ikke nok med, at den her uge bare er forsvundet som milliarder i en finanskrise, men januar er også pludselig bare psssssst-væk … ok det med måneden havde jeg spottet da min lønseddel ploppede ind af brevsprækken her forleden :D

På arbejdet sker der virkelig noget – der er masser af bolde i luften, de ting vi har arbejdet med det sidste halve år er ved, at udmønte sig i reelle leverancer til vores kunder – og det er rigtigt fedt.
Samtidigt er jeg ved, at køre mit eget Scrum team ind i rytmen og der er nogle udfordringer for alle parter (også for mig) men det er rigtigt spændende, omend det er meget anderledes end, at bruge det til software udvikling.
Men jeg tror det i den sidste ende vil give nogle rigtigt interessante erfaringer.

Ahhhh – men nu weekend – mulighederne er uanede :)

Comments Ingen kommentarer »

Nej det er ikke mig der udstøder det klassiske super-suk jeg i 80erne via reklamer lærte hørte til enhver slurk af en Coca-Cola – nej det er lyden af mig der nyder, at der nu er weekend for holyfuckingshit! det har godt nok været crunch-week for mit tilfælde i denne uge på arbejdet. Men! Ret skal være ret – der er nået en meget vigtig milestone i denne uge og det har været rigtigt fedt, at få lukket noget og gøre klar til, at rykke videre i planen.
Så hurra for det!
Apropos arbejde har jeg også været til min første evaluerings&løn samtale hvilket også var en rigtig positiv oplevelse – jeg fik ikke helt så meget med i lønningsposen ekstra som jeg havde håbet på, men jeg er jo også vant til nogle lidt andre lønspring fra software branchen. Men det var acceptabelt, så fred være med det.
Jeg fik også nogle rigtigt positive ord med på vejen for det arbejde jeg gør, og selv om tak ikke kan leves på alene, så ER det altså fedt med noget anerkendelse :D

November-December synes jeg bare er SUSET afsted og jeg har knapt haft tid til, at nyde julemåneden synes jeg. Jeg har formået, at købe EEN! julegave (foruden de tre jeg selv har fået fremstillet), en 3800 gr berberi and (hvorfor er det lige vi ikke har mutant ænder endnu med en 6-8 lår??) og så lige fået skrevet&sendt julekort – og det er det!
Jeg synes ellers jeg plejer være ganske godt med, men det har godt nok knebet i år. Men hvad pokker – der er jo hele næste uge og jeg har jo bil og sådan, så det skal nok lykkes – i øvrigt nok lige fedt, at benzinen er faldet – jubelskønt at kunne hælde 25 liter brummesaft på dytten og så blev det ikke engang 200 bobs :D

Og nu hvor det er koldt, så kunne jeg jo i grunden godt tænke mig, at have en vinterjakke. Bevares, den jeg har med firma logoet på er varm og god, men det er rart, at have noget der er personligt hvor man ikke straks bliver knyttet til et eller andet officielt :)
I et anfald af hvad der må have været vanvid, har jeg tilsyneladende smidt min gamle vinterjakke ud, så jeg har slet ikke en, at bytte med. Og efter sidste weekends festtøjs udskejelse synes jeg ikke lige jeg har de 3000 bobs den Napapijri super-døds-vinter-skisports-nordpols-overlevelses-frakke-of-doom jeg har kigget på koster. Suk. Det er ikke nemt :D

Nå – tilbage til weekenden – lige pt sidder jeg og nyder, at være glatbarberet og have taget et af de gode rigtigt varme brusebade (tæt på skoldning) hvor man bare bagefter har fornemmelsen af, at hele kroppen ånder og udsender varme og velvære.

Skøøøøøøøøn måde, at starte weekenden på :)

Comments 2 kommentarer »

Ja altså ikke juleaften jo, men i morgen skal jeg til den årlige super-mega-duper-industri-klasse julefrokost for firmaet – som jeg jo godt nok skal deltage i for første gang i år. Men der går jo historier om hvor vildt det nogle gange har været når man sådan samler en 300-400-500-600 mennesker i festligt lag og hælder sprut på dem – der er to steder i byen hvor vi aldrig igen må komme igen :D

Men i hvert fald – jeg har store forventninger til morskaben og næsten hele min afdeling kommer, så det skal nok blive rigtigt festligt :D

Comments Ingen kommentarer »

Ja så er det pludselig søndag aften og ikke nok med det, December står ovenikøbet lige udenfor døren og tripper utålmodigt for, at komme indenfor – og jeg spørger bare: hvor i alverden blev 2008 dog lige af??? :D

Denne weekend er bare smuldret væk, men det er sådan set ok for jeg trængte ærligt talt bare til, at sjoske lidt rundt uden, at skulle noget særligt. Lørdag var ren dovenskab og læsning – fedt bare, at kunne bruge en hel dag på det – men idag har jeg været lidt mere aktiv. Jeg har både været ude for, at tage portrætbilleder, fået smuttet en tur i fitness center (yey! nu har jeg været afsted 3x de sidste to uger så nu må det være en rutine), fået købt en yoga måtte så jeg har noget underlag at lave hjemme-øvelser på og jeg har endda også fået ordnet vasketøj og den slags. Mucho meget aktiv for sådan en almindelig søndag :)

Lige pt sidder jeg og browser boksehandsker – efter en tur i Stadium (jeg skulle jo lige have en Yoga måtteog så faldt der lige en ny løbe tshirt af også) idag kom jeg på, at det i grunden da kunne være fedt med en sandsæk derhjemme, men jeg vil have nogle ordentlige handsker og ikke de discount vanter der fulgte med den sandsæk man kunne få i samkøb i Stadium …. meeeeen det kan også være jeg lige skal vente til efter jul :D

Comments 2 kommentarer »

Nemlig ja- den der weekend er lige om hjørnet og det føles godt nok som om det er velfortjent. I perfekt god stil har en af mine kollegaer lige fødselsdag idag og giver lagkage som kan indtages med en kop mokka inden kursen sættes mod weekenden :D

I aften er der lige lagt en tur forbi biografen ind – nu vil jeg se om Burn After Reading er så god som jeg forestiller mig – jeg er næsten sikker på, at jeg vil blive godt underholdt mens løjerne går for sig.

Hvad resten af weekenden skal gå med? Tjaeeeee …. mon ikke jeg finder på noget?

Hav en god en af slagsen alle der måtte læse med :)

Comments 3 kommentarer »

Hvem mig? Jamen jeg sidder og laver en præsentation færdig der skal bruges til et undervisningsforløb mandag eftermiddag og jeg er nu nået til det punkt (fordi jeg har arbejdet med den hele ugen og også igår aftes indtil kl. 23), at nu vil jeg bare gerne have den færdig – og begynder, at skøjte faretruende tæt på overspringshandlings-zonen :D

Men det skal jo være ordentligt – ja det skal så :)

Comments Ingen kommentarer »

Så er jeg hjemme i hulen igen efter to dages kursus i det midtjydske – det var et ok kursus (forplejning og indkvartering 200% bedre denne gang) men desværre også 50% spild. “Hvorfor lige 50% er der sikkert nogen der spørger” og det meget præcise tal kan gives ved, at 50% af kurset var stykket sammen af præsentationer og materialer jeg allerede havde set på den en uges introforløb jeg var på da jeg startede på mit nye arbejde.
Lidt ærgeligt – men sådan er det jo.
På plussiden så jeg en masse materiale jeg kan genbruge til det undervisningsmateriale jeg skal have skabt ret snart – så det var ikke helt spild.

På mandag går det løs igen på arbejdet – og jeg mener løs igen, for der er en konflikt der skal løses og lidt naivt havde jeg troet det var nemt og kunne gøres ved et kirurgisk indgreb – men med tanke på, at den slags termer er nedarvet fra militærfolk der mener, at sålænge man kun reducerer noget af det nærliggende terræn til ruiner, så er det ok, så skulle jeg måske have vidst bedre.
Så den mentale afslapning bliver ikke som man kunne have håbet.

På plussiden kan jeg hente min computer igen i morgen formiddag, hvilket betyder jeg igen kan arbejde med mine forskellige kreative projekter (HURRA!) men også, at jeg lige skal ryste 2500 bobs frem jeg ikke har (BUH!) – men hvad pokker, jeg skal have den arbejdsplatform tilbage inden jeg bliver alvorligt mopset.

Nåja – og jeg har lige muget ud i min spam folder i Gmail idag – hvorfor er det, at der danner sig et ret klart billede af, at nogen synes jeg bør have konstant, stenhård, kemisk-induceret erektion mens jeg kradser det ene huslån efter det andet hjem så jeg kan deltage i fantastiske lotterier i Afrika? Det er i hvert fald det jeg kan uddrage hvis jeg lige skimmer overskrifter.
Spammere er et besynderligt folkefærd :)

Comments Ingen kommentarer »