Kenneth’s Weblog

Glædelig jul til alle der måtte læse med – håber I får en god tid med venner, familie og folk I holder af omkring jer :)

Og nok klager mange over, at de ikke kan overskue gaver og stress og jag – men kunsten er at afstemme forventningerne med noget alle kan leve op til, både du selv og andre – og kun gøre det der giver mening :)

Galskab er der nok af i verden – husk at der ingen grund er til, at det skal være i det nære også.

Så det der dating post-30 – det har jeg efterhånden nævnt et par gange – og jeg synes bare det bliver mere og mere mærkværdigt.

Faktisk tror jeg der er en eller anden logik eller et sæt spilleregler som jeg ikke ved hvor jeg skal få henne – og så længe man ikke har det, så har man ikke en snebolds chance i helvede for at deltage.

Som nævnt andetsteds så er der hele børn-børn-børn fraktionen, hvilket i bund og grund får mig til, at forlade fartøjet mens det er i bevægelse, lige med det samme.

Fraktionen der har børn er lidt mindre sprængfarlig – dog kan det være lidt af en udfordring hvis børnene er så meget nummer et, at der faktisk ikke er plads til andre. Dermed ikke sagt, at børnene ikke er vigtige og guldklumpsagtige, men det kan være svært at se hvor man(d) kan passe ind henne når børnene står på alle tre sejrspladser.

De seneste måneder har en ny fraktion dog tegnet sig lidt tydligere – det er dem der bare gerne vil tage det stille og roligt og se hvor det fører hen. Det har jeg så igen igår fundet ud af er kodesnak for “jeg vil ikke forpligte mig” og på samme måde som mænd der ikke vil forpligte sig slår de totalt bak når man forsigtigt prøver at finde ud af hvad der rør sig og gemmer sig bare floskler som “aj det går galt for hurtigt – det kan jeg slet ikke” eller “jeg er nødt til at passe på mig selv og lytte til mine behov” før de forsvinder mod horisonten.

Jamen hvordan skal man kunne “vinde” når jeg ikke engang kan få lov at spille … og se nu der! jeg bruger sportsmetaforer – det er godt nok skidt *suk*
Men alvorligt talt – jeg synes godt nok det er svært at komme ind i kampen her – og guderne skal vide jeg har forsøgt. Det når jo efterhånden det punkt hvor jeg ikke “tør” tale om det når jeg støder på nogen der er lovende af frygt for, at det skule jinxe det på en eller anden vis.

Godt så – igår troede jeg, at jeg havde overanstrengt mig til træning dagen før da jeg pludselig fik nogle intense smerter i maveregionen der fuldstændigt føltes som om mine muskler forsøgte at trække sig uendeligt sammen og senere spredte det sig til den nedre ryg – jeg havde godt nok prøvet nogle nye hårde øvelser men jeg havde da ikke regnet med, at det ville give det resultat.
Det undrede mig det kom så sent som det gjorde men i grunden var 99,9% af min tankekapacitet afsat til FUUUUUUUKDETGØRONDT!!! tanker så der var ikke lige så meget analyse kapacitet tilbage.

Jeg åd nogle panodil for, at få lidt hjælp til afslapningen og tænkte jeg jo bare måtte passe bedre på mens jeg forsøgte, at slappe af og ikke gøre det værre ved at spænde alle steder. Jeg kan ikke errindre hvornår noget sidst har gjort så ondt at jeg blev stakåndet og intens koldsved – faktisk blev det så slemt, at jeg tænkte jeg bare måtte have noget fast mod ryggen så jeg lagde mig ned på gulvet og jeg tror faktisk jeg havde et blackout.

Det tog vel en 3-4 timer før jeg fungerede normalt igen og så forsvandt smerterne stille og roligt, hvilket ligesom udelukkede efterveer fra træning.
Lidt googling og en formodning om hvad det kunne være får mig til at tro, at jeg havde den noget delte fornøjelse af en gang nyresten –  havde jeg haft en anelse ville jeg have fået fat i noget smertestillende, men jeg kan afsløre, at det skidt gør ondt så alt ræsonnement ophører.

Jeg er sgu nok bare ved at blive gammel og reparationsmoden :D

Ploppe forbi Oakley’s (min yndlings pusher af solbriller og nej bare fordi jeg har fire par fra dem har jeg ikke nok) website når de helt uden varsel pludselig har lavet en ny sending af den Pit Boss brille de ellers SAGDE kun ville være tilgængelig i et meget begrænset oplag. Og efter Matte Black & Titanium modellen blev udsolgt, så kunne jeg trække vejret igen.

Men nu er den altså tilbage og jeg vil ha’ den brille så hårdt, at jeg kan høre plastik kortene rasle i min tegnebog – men selv med den ultra lave dollar kurs, så er det stadigvæk i det forkerte nabolag af 3000 kr. Men de er såååååååå feeeeeeeeeeede *suk*

Og så var det på aftenen d. 3. december, at jeg blev mindet om hvorfor det er man altid skal huske en hue eller anden hovedbeklædning når temperaturen er tæt på frysepunktet, det blæser og regnen pisker ned fra himmlen; ellers føles det nemlig som om nogen forsøger at hamre istapper direkte ind gennem panden på mig og videre ind i hjernen – for hulen da det er ubehageligt!

På min fancy-pants iPhone dimmer der giver vejrudsigten på time-basis kunne jeg så også se, at for lokal område Aalborg med nedbør, temperatur og vindhastighed, så ville det føles som -1 eller -2 grader – ikke noget at sige til det var koldt!

Nu er det efterhånden over 9 måneder siden jeg satte mig i føresædet for min lille afdeling og dermed også 9 måneders boot camp i at stryge især skjorter. Og selv om jeg faktisk ikke synes det er SÅ slemt igen at stryge, så skal der nogle gange lidt sjov til for at holde motivationen.

Fx se hvor hurtigt det kan lade sig gøre at stryge en skjorte når den samtidigt skal stryges ordentligt. For 9 måneder siden tog det mig 25-30 minutter per skjorte – de sidste to dage har jeg noteret mig, at jeg napper en skjorte på 6-8 minutter afhængigt af stof og snit – det er vist sådan ca en 328% forbedring, så det er da ret godt :D

Jamen den er god nok – jeg er ellers ikke den helt store tilhænger af rutiner men nogle gange er de bare nødvendige for at løse udfordringer.

Fx har jeg et loftsværelse hvor jeg i 10 år nærmest bare har lagret ting (gamle computere, cd tårne, pc reservedele og mege andet) – ting der med rette kunne rubriceres som “bras” og blive rykket på lossepladsen med det samme.
Men jeg vil tro kombinationen af et veludviklet pack-rat gen og ren dovenskab har forårsaget, at det bare var nemmere at lagre fremfor at sortere og smide ud.

Men nu har jeg smidt en reminder i min kalender og det har faktisk drevet mig op på loftet en time lørdag formiddag de sidste to lørdage – og jeg er allerede en tredjedel inde i rummet :)

Så hurra for rutiner :D

Dette bloggeri bringes fra min AjPhon – skulle lige se om det plugin jeg fandt virkede.

Så har jeg fået optaget endnu et billede i mit portfolio hos iStockphoto.com – hvilket vil sige jeg nu har seks billeder der. Det går fremad, men det er godt nok ikke hurtigt *suk*

Jeg tror seriøst jeg skal overveje om jeg ikke skal smide de ca 2000 dask det vil koste, at anskaffe en Lastolite Lightbox til at tage den slags produkt billeder de også gerne vil have. Ingen tvivl om at den slags kan selvbygges, men jeg vil gerne have en løsning jeg kan pakke væk når jeg ikke bruger den – og hurtigt sætte op igen når jeg gør.

Det er ikke nemt at sælge billeder :)

Update: W000t! W000t! Ikke mere end 10 minutter gik fra jeg havde skrevet dette indlæg til jeg fik mail om, at endnu et billede var blevet optaget! :D Mit bavian portræt – yey!

Så har min lille dyt fået skiftet forruden – den er fin og ren og ny – men det er godt nok en dyr måde at rense vinduer på ….. og nogle sure penge at skulle af med :(

Sådan noget jeg ikke selv er herre over at købe, det føles som penge ud af vinduet – 2540 bobs ved kasse et.

Bah! siger jeg – fup og humbug!

Jamen den er god nok – så fik den weekend også ben at gå på.

I visse kredse er der tilsyneladende en stigende undren over og bekymring omkring min fortsatte single-status – og jeg indrømmer da gerne, at søndage ofte er det tidspunkt der bliver tænkt over netop den del, når hele verden omkring mig er stille og jeg er helt gearet ned.

Men ærligt fylder det meget lidt i min bevidsthed for tiden – der kommer (i hvert fald for mig) et punkt, hvor der er blevet gjort nok forsøg uden noget resultat og det hele begynder at ligne en Sissyfos indsats. Måske det bare er en stille resignation, men uvilkårligt melder spørgsmålet “hvorfor blive ved?” sig da i mit hoved.

Jeg har tidligere fabuleret over, at dating post-30 år synes umanerligt kompliceret – der har været skuffelser, der har været erfaringer, der har været tanker om hvad der mon skal til for at det lykkes, de velkendte check-lister med krav fra før 20-års alderen er dukket op igen – og stort set virker det hele som en skyttegravskrig hvor der skal gøres indrømmelser og forhandles løsninger på plads for at finde en måde “nationernes” grænser kan sameksistere på.

Jeg oplever det som at jeg skal give uforholdsmæssigt meget køb på mig selv og mine værdier fordi andre mænd har været nogle fjolser – der er bare for mange skelletter i skabet og jeg gider det helt ærligt ikke. Vi har alle en fortid, men der er forskel på at have en fortid og så lade den fortid diktere hvordan al fremtidig interaktion skal være.

Så mig – jeg ville da gerne finde en, men ikke på bekostning af mig selv.

Og nu tilbage til søndagen :)